Indlæser...

Minister på banen efter Ekstra Bladets afsløring

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg vil have fødevareministeren på banen efter Ekstra Bladets afsløringer af fusk i køledisken

12:32, 24. jul 2010 | Søren Kjellberg Ishøy, Mikael Rømer

Dansk Folkeparti kræver nu fødevareministeren på banen efter Ekstgra Bladets nye afsløringer af fusk og sjusk med fødevarer. 
(Arkivfoto: DR Kontant)
Dansk Folkeparti kræver nu fødevareministeren på banen efter Ekstgra Bladets nye afsløringer af fusk og sjusk med fødevarer. (Arkivfoto: DR Kontant) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Krabbesalat uden krabbe og lasagne bolognese fyldt med svinekød er blot en del af 'Det store fødevareberag', som Ekstra Bladet i dag kan afsløre.

Men hvor mange afsløringer kræver det egentlig, før danske supermarkeder og fødevaresektoren strammer op?

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Rene Christensen (DF), kræver nu, at fødevareminister Henrik Høegh kommenterer Ekstra Bladets afsløringer.

Læs artiklerne i Ekstra Bladet i dag

- Det er for eksempel ikke i orden, at man kalder et produkt for koldskål, når det ikke indeholder kærnemælk, eller at en krabbesalat ikke indeholder krabber, så kunne producenterne lige så godt kalde en stol for et bord. Den eneste forskel er, at det i sidstnævnte tilfælde vil være ulige lettere for forbrugerne at se forskellen, men det er ikke nemt, når man står med et bæger salat eller en karton mælk i supermarkedet, siger René Christensen.

'Svært at have tillid til industrien'
Han fæstner sig ved, at Dansk Industri ved flere lejligheder har udtrykt ønske om at få større adgang til at sundhedsanprise fødevarer og at få lov til at tilsætte vitaminer og mineraler til deres produkter.

- Det er jo svært at have tillid til industrien, når industrien ikke en gang kan håndtere de nuværende regler. Hvorfor skal virksomhederne så have øget mulighed for at anprise deres fødevarer, spørger René Christensen, der nu vil bede fødevareminister Henrik Høegh kommenterer afsløringerne i Ekstra Bladet.

- Hvis den nuværende lovgivning giver fødevareproducenterne adgang til at vildlede forbrugerne på den måde, som Ekstra Bladet har afsløret, så må vi se på om lovgivningen skal ændres. Det er vigtigt, at man kan stole på, at en vare er det den giver sig ud for at være, siger René Christensen.

Annonce