Indlæser...

Thornings troværdighed i frit fald

Danskerne dømmer Socialdemokraternes formand hårdt for at have givet urigtige oplysninger om sin mands skatteforhold

02:08, 31. jul 2010 | Ritzau /Nyheder

- Jeg kan godt forstå, at vælgerne synes, at det er noget kolossalt rod, sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun fredag vendte hjem fra ferie. (Foto: Thomas Sjørup)
- Jeg kan godt forstå, at vælgerne synes, at det er noget kolossalt rod, sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun fredag vendte hjem fra ferie. (Foto: Thomas Sjørup) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er en Helle Thorning med dybe ridser i troværdigheden, der har afbrudt sin sommerferie for at forsøge at lægge låg på sit politiske livs værste krise. Det viser to meningsmålinger lørdag.

I Rambøll Analyses måling for Morgenavisen Jyllands-Posten mener otte ud af ti vælgere, at den socialdemokratiske formands troværdighed er svært beskadiget, mens to ud af tre vælgere i Gallups måling for Berlingske Tidende 'i høj grad' eller 'i nogen grad' betragter Helle Thornings-Schmidts troværdighed som svækket oven på sagen.

Rambølls analyse viser en dramatisk forværring i vurderingen af partiformanden. Da sagen om Thornings mand, Stephen Kinnocks, skatteforhold buldrede løs for en måned siden, vurderede 57,8 pct., at Helle Thorning-Schmidts troværdighed havde lidt skade. Fredag var tallet 82,3 pct.

Gallup har også spurgt vælgerne, om de tror, at Helle Thornings-Schmidt bevidst har afgivet en urigtig oplysning. Det mener 51 pct. af de spurgte, at hun har.

Selv forstår hovedpersonen godt, at troværdigheden har lidt alvorlig skade:

- Jeg kan godt forstå, at vælgerne synes, at det er noget kolossalt rod, og jeg beklager det, sagde Helle Thorning-Schmidt fredag.

Annonce