Indlæser...

Flødebollen Lars og blondinen Helle

Ny undersøgelse fra Københavns Universitet fortæller politikerne sandheder

20:18, 25. aug 2010 | Niels Ditlev

- Mon jeg bare er en flødebolle, ser Lars Løkke næsten ud til at tænke - her i selskab med sin mere slanke forgænger.
- Mon jeg bare er en flødebolle, ser Lars Løkke næsten ud til at tænke - her i selskab med sin mere slanke forgænger. Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
En dejlig blondine? (Foto: Niels Hougaard) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Når vælgerne får god tid til at fortælle om deres inderste tanker, så får politikerne tørt på. Og især Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen får tæsk. Han betegnes blandt andet som en flødebolle.

Det er konklussionen i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Den bygger på en meningsmåling fra meningsmålingsinstituttet Epinion.

Målingen bygger på en usædvanlig metode i valgforskning, nemlig grundige interview med 1.640 danskere. I stedet for at blive stillet et enkelt, konkret spørgsmål som i normale meningsmålinger, er de denne gang blevet bedt om at fortælle åbent om deres egne tanker om landets førende partier.

Venstre bliver bl.a. forbundet med en stærk økonomisk politik, men også med 'kryptofascisme og kynisme i skøn forening' under ledelse af Lars Løkke, som er 'en rund flødebolle, der ikke er markant som statsminister og ikke skærer igennem'

Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialdemokraterne, bliver betegnet som 'den trælse blondine'.

- Det er tankevækkende, at Venstre har mange negative associationer og får mange tæsk. Folk siger virkelig nogle grimme ting om dem, og det er alt fra, at Lars Løkke er tyk og grim til, at nu må partiet se at komme videre. Der er en mathed over for Venstre,« siger Sigge Winther Nielsen, der forsker i politisk marketing på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Målingen er lavet lige før sommerferien 2010, altså før Helle Thorning-Schmidt røg ud i stormvejr om sin mands skatteforhold. Det kan forklare, hvorfor især Venstre får tæsk.

Annonce