Indlæser...

Svensk avis: DF har skabt racisme-epidemi

Avisen Expressen kalder i sin leder Danmark for et land, hvor fremmedhad er blevet normalt

09:50, 03. sep 2010 | David Andersen

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har ifølge Expressen skabt en racistisk epidemi i Danmark. (Arkivfoto: Sanne Vils Axelsen)
Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har ifølge Expressen skabt en racistisk epidemi i Danmark. (Arkivfoto: Sanne Vils Axelsen) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Sveriges oppositionsleder, socialdemokraten Mona Sahlin, var i går ude med riven over for Danmark og danskerne.

Hun advarede svenskerne mod at stemme på nationalistpartiet Sverigedemokraterne, fordi Sverige så risikerer at ende med danske tilstande.

Vil eksportere had
Sahlin bakkes op af avisen Expressen, som går et skridt videre og udpensler, hvad de mener der er galt med Danmark. Og det er ikke så lidt.

- Fremmedhad og grove tilsvininger er blevet normalt. ...Og nu vil visse politikere tydeligvis eksportere en del af deres had til Sverige, skriver avisen i sin lederklumme.

Der henvises til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som kritiserer bandlysningen af en kontroversiel valgvideo, og kalder Sveriges valg for udemokratisk.

Fremmedfjendske danskere
- Så langt er det altså kommet ud. Den kulturracisme, som DF har spyttet ud, er vokset til en epidemi, skriver Expressen videre.

- De (danskerne, Red.) synes ikke, vi har den rette, fremmedfjendlige tone i den offentlige debat, og de tror, det skyldes, at nogen censurerer os. Som om de tror, at fremmedfjendtlighed er en naturlig tilstand. Det er det ikke, skriver Expressen.

Synes du også, at Danmark er ramt af en racisme-epidemi? Eller har Expressen komplet misforstået, hvordan tingene foregår i et land, hvor man snakker åbent om alt - også indvandring? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.

Annonce