Indlæser...

S og SF vil give milliardløft til skoler

S og SF prioriterer uddannelse højest i deres fælles finanslovudspil. Ekstra 1,35 milliarder kroner skal styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne

04:01, 06. sep 2010 (Opdateret tid: 08:10, 06. sep 2010) | Ritzau /Nyheder

Sidst S og SF præsenterede økonomisk politik, handlede det om 12 minutter. I denne omgang vil partierne styrke uddannelser med 1,35 milliard på næste års finanslov. (Foto: Jens Dresling/ Polfoto)
Sidst S og SF præsenterede økonomisk politik, handlede det om 12 minutter. I denne omgang vil partierne styrke uddannelser med 1,35 milliard på næste års finanslov. (Foto: Jens Dresling/ Polfoto) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Socialdemokraterne og SF vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelser med 1,35 milliarder kroner. Det er et af hovedelementerne i de to partiers fælles forslag til næste års finanslov, der præsenteres i dag. Det skriver Politiken.

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, at de mange ekstra penge er hårdt tiltrængt.

- Regeringen har svigtet folkeskolen og har lavet en historisk opbremsning i de offentlige udgifter, som gør det sværere for kommunerne at give vores børn den bedste uddannelse, siger han.

Kun 24 i hver klasse
SF's gruppeformand Ole Sohn siger, at forudsætningen for fremtidens vækst er en veluddannet arbejdskraft og at alt for mange unge forlader folkeskolen uden basale læse- og regnefærdigheder.

Med 750 millioner kroner ekstra om året til folkeskolen vil S og SF nedsætte antallet af elever i hver klasse fra 28 til 24 og få mere it ind i undervisningen.

Partierne vil også tilbyde lektiehjælp til alle elever og mindske antallet af elever med behov for specialundervisning ved at sikre, at der er to lærere i klassen, når de mindste skal have dansk og matematik.

Flere praktikpladser
De resterende 600 millioner kroner skal blandt andet bruges på at skaffe flere praktikpladser og på at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse.

Partierne ønsker at stille højere krav til private virksomheder om praktikpladser ved offentlige udbud og vil gennemføre en ny udligningsordning, der skal erstatte regeringens nuværende AER-ordning.

Regeringen er enig i, at der er behov for at forbedre folkeskolen og for at oprette langt flere praktikpladser til de unge, men tvivler på oppositionens plan.

Annonce