Indlæser...

Video: Verdens værste valgtale

En amerikansk lokalpolitiker flipper ud under valgtale, som nu er et vaskeægte youtube-hit. Se den her

19:14, 10. sep 2010 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Politik er en meget alvorlig sag, mener et byrådsmedlem i den amerikanske by Minerva, Ohio. Den 39-årige republikanske lokalpolitiker, Phil Davison, gav den i hvert fald ikke for lidt, da han onsdag stillede op til en tillidspost i amtet.

Med en stærkt følelsesladet tale, som mest minder om en peptalk i omklædningsrummet, præsenterede Phil Davison sig for sine målløse partifæller. Brølende, svedende og på grænsen af sammenbrud udlagde Davison sin politik.

- Politik er ikke for børn. I politik tager vinderen det hele. Sådan har det altid været - og sådan vil det altid være, råber han på et tidspunkt.

Trods det åbenlyse engagement blev han ikke valgt som partiets kandidat, men der er næppe tvivl om, at han løb med opmærksomheden. Hans passionerede tale er nu blevet et hit på Internettet, hvilket kommer bag på hovedpersonen selv.

- Det er chokerende. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg var meget følelsesladet i aftes. Jeg føler meget stærkt for, hvad jeg tror på, siger han til Politico.

Klik her for at se videoen.

Annonce