Persondata politik

TV: Politiker trækker revolver under tv-debat

En ophedet direkte jordansk tv-debat udviklede sig torsdag dramatisk, da en politiker først kaster en sko og efterfølgende peger en revolver imod sin kritiker. Se de tumultagtige scener her

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

SE POLITIKER TRÆKKE REVOLVER MOD SIN KRITIKER I TV-KLIPPET ØVERST!

Det kan godt være, at Johanne kan blive rasende, men det er intet imod en jordansk politiker, som torsdag kom så meget op i det røde felt under en direkte tv-debat, at han trak en revolver. Inden da var der også røget en sko igennem luften.

Ifølge Timesofisrael.com var det parlamentsmedlemmet Mohammed Shawabka, som under den ophedede debat trak revolveren mod den politiske aktivist Mansour Sayf al-Din Murad.

Debatten handlede om jordansk politik og om Jordans holdning til opstanden i Syrien. Men hurtigt udviklede det sig til, at de to debatører begyndte at beskylde hinanden for forskellige forbrydelser. Politikeren Shawabka hævdede, at aktivisten Murad fik løn fra det syriske regime. Murad svarede igen ved at beskylde Shawabka for at arbejde for den israelsk efterretningstjeneste Mossad.

Sko, pistol og tumult
Efterfølgende rejste politikeren sig og begyndte at pege mod aktivisten, mens ordstyreren Mohammed Habashneh forgæves forsøgte at dæmpe gemytterne.

Og så først kastede politikeren sin ene sko mod aktivisten, som gemte sig bag skrivebordet. Dernæst trak Mohammed Shawabka så en revolver, som han først pegede imod aktivisten, men senere 'bare' viftede med.

Og så går der ellers tumult i den før tv-produceren får klippet til rulletekster.

SE POLITIKER TRÆKKE REVOLVER MOD SIN KRITIKER I TV-KLIPPET ØVERST!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik