Persondata politik

Clinton håber på intens dialog i Kairo

"Demokrati handler ikke blot om valg", siger Hillary Clinton, som håber på bred dialog i Kairo.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, opfordrer til intense forhandlinger mellem alle grupper i Egyptens parlament og militæret, så landet kan overvinde den igangværende tilspidsede politiske krise.

- Vi opfordrer indtrængende til en intens dialog mellem alle parter, så der kan blive sikret en sti, som alle kan følge fremover, siger Clinton under et besøg i Vietnam tirsdag.

- Den egyptiske befolkning bør have, hvad den krævede ved demonstrationerne, og hvad den stemte for ved valget, siger den amerikanske udenrigsminister om de nylige politiske omvæltninger og fortsætter:

- Det handler om at skabe en levende, vibrerende dialog og også en politisk dialog, hvor man lytter til det civile samfund, og hvor der er gode relationer mellem repræsentanter for det civile samfund og militæret.

Hillary Clinton understreger, at egypterne står over for en masse arbejde for at sikre overgangen til demokrati.

- Demokrati handler ikke blot om valg, pointerer hun.

Imens er Egyptens islamistisk-ledede parlament samlet i en åben udfordring af landets generaler, som erklærede forsamlingen opløst i sidste måned.

Den spændte situation i Kairo opstår kun 10 dage efter indsættelsen af præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab, som råder over den største gruppe i parlamentet, og som har beordret parlamentsmødet.

Parlamentets formand, Saad al-Katatni, der har rod i broderskabet l

Militærrådet tog magten i landet, efter at Hosni Mubarak blev væltet som præsident sidste år.

Generalerne understreger "vigtigheden af forfatningen set i lyset af den seneste tids udvikling".

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik