Persondata politik

Friis Bach angriber kvindesyn i Vatikanet

Kvinders ret til selv at bestemme antallet af børn forsvares af udviklingsministeren på stort møde i London

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

I mange lande er kvinder ikke selv herre over, hvor mange børn de får. De får for lidt seksualundervisning, har dårlige muligheder for prævention og meget svært ved at få en sikker abort.

Det vil den danske udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og en stribe andre ministre onsdag kæmpe imod på en stor konference i London, som er arrangeret af den britiske regering og Bill og Melinda Gates-fonden.

Hans synspunkt er indlysende i Danmark, men langtfra i resten af verden.

- Modstanden kommer blandt andet fra konservative religiøse kræfter i USA, fra Vatikanet og fra en række muslimske lande og fra konservative kristne bevægelser i Afrika, siger Christian Friis Bach.

- De står sammen og kæmper imod seksualundervisning til piger og mod fri og sikker abort og effektiv prævention, siger han.

Allerede vundne rettigheder er under pres, men i London vil blandt andre Microsoft-grundlæggeren Bill Gates kone Melinda Gates og en række regeringer møde med meget store pose penge - eller i hvert fald tale om dem.

- Man håber, at det kan mobilisere fire milliarder dollar (25 milliarder kroner) over otte år, fortæller Christian Friis Bach.

Pengene skal blandt andet hjælpe 120 millioner kvinder til at kunne få prævention. Og de skal modvirke, at 104 millioner kvinder årligt dør på grund af komplikationer omkring graviditet og fødsel.

Danmark står på giverlisten med 25 millioner kroner, som blev bevilget allerede sidste år.

Udviklingsministeren mener, at der på én gang er tale om en kamp om at skaffe penge og en politisk og kulturel kamp.

- Konferencen er også et svar på det. Vi opskalerer kampen for kvinders ret til selv at bestemme, hvor mange børn de vil have, siger Christian Friis Bach.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik