Her er en politiker, der forstår at få de mandelige vælgere til at spærre øjne
og ører op. Desværre er hun lige blevet fyret fra regeringen i Costa Rica,
for at vise lidt for meget hud.
39-årige Karina Bolanos var indtil denne uge viceminister for ungdom og kultur. Men en video, hvor ministeren sender en fræk kærlighedserklæring fra sin seng, kun iført undertøj, er netop dukket op på nettet.
- Jeg savner dig, og elsker dig af hele min sjæl, siger Karina Bolanos på spansk i en sensuel tone, og fortsætter:
- Alt hvad du ser her er dit, siger hun, mens hun rører ved sit ene bryst og sender luftkys ind i kameraet. Angiveligt til hendes daværende elsker.
Se også: Se også: TV: Politiker smider tøjet under valgkampagne
Set en million gange
Videoen er fra 2007, og er blevet spredt på nettet en del hurtigere end
almindelige videoer, hvor politikere taler til et kamera. I skrivende stund
er den blevet set over end en million gange, og trods dens oprindelsdato,
har landets præsident altså valgt at afskedige Karina Bolanos.
- Selvom (videoen, red.) er direkte relateret til Bolanos privatliv og ikke hendes arbejde som en offentlig tjenestemand, er hun blevet sat af sin stilling, så hun kan tage stilling til dette i private omgivelser, skriver Costa Ricas kulturministerium i en pressemeddelelse, oplyser CNN.
Jeg skammer mig ikke
Den afsatte minister mener, det er dybt uretfærdigt, at hun har mistet sit
job på denne baggrund. Hun mener ikke, hun har fået en chance for at
forsvare sig selv, og understreger at videoen er optaget for flere år siden,
da hun var separeret fra sin mand, som er medlem af kongressen i Costa Rica.
Se også: Se også: TV: Hysteriske kvinder i topløs demonstration
- Det er en meget gammel og meget personlig video, der gør mig utrolig flov over for Costa Ricas folk, og jeg undskylder, især overfor ungdommen som jeg repræsenterer. Men samtidig indeholder den ikke noget, jeg burde skamme mig over, og jeg mener dette er en uretfærdig handling, siger hun.
Ifølge Bolanos, er det en computerteknikker, som hendes familie havde hyret til at installere sikkerhedsprogrammer, der har stjålet videoen, i et forsøg på at afpresse politikerfamilien for penge.
