Persondata politik

Obamas lejr: Romney skyld i kvindens død

Obamas lejr skruer op for retorikken. I en ny video beskylder de den republikanske præsidentkandidant Mitt Romney for at være skyld i kvindes død

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Hvis han ikke var blevet opsagt fra sit job, havde han ikke mistet sin sundhedsforsikring, og så var konen Ilyona ikke død af kræft.

Det er budskabet i en ny video i den amerikanske valgkamp, hvor den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney får den direkte skyld for, at en kvinde døde. Obamas lejr står bag den kontroversielle video med stålarbejderen Joe Soptic.

- Jeg tror ikke, at Mitt Romney forstår, hvad han gjorde ved folks liv, da han lukkede stålværket, siger Joe Soptic i videoen 'Understand', som blandt andet ligger på youtube.

- Jeg tror ikke, at han forstår, at folks liv ændrede sig fuldstændigt.

Se videoen over artiklen

Læs også: Se også: Topdemokrat: Romney betalte ikke skat i 10 år

Ifølge Soptic blev hans kone nemlig syg af kræft kort tid efter, at han mistede sit job og den medfølgende sundhedsforsikring, da Mitt Romneys selskab Bain Capital lukkede Soptics arbejdsplads.

- Jeg ved ikke, hvor længe hun var syg, og jeg tror, at hun muligvis undlod at sige noget til mig, fordi hun vidste, at vi ikke havde råd til sundhedsforsikringen. En dag blev hun syg, fra hvad vi troede var lungebetændelse, og jeg tog hende på Jackson County Hospital, hvor de konstantede kræften. Men kræften var i fjerde stadie, og der var intet, de kunne gøre. Hun døde i løbet af 22 dage, fortæller Soptic i videoen.

Læs også: Se også: Romney slår alle pengerekorder

Det er ikke første gang, at Obamas lejr beskylder sin modstander for at være en kynisk multimillardær, som er ligeglad med den almindelige amerikaner. Men denne gang er der i den grad blevet trykket på nogle følelsesmæssige knapper. Og muligvis er det en sandhed med modifikationer.

Ifølge CNN er Soptics historie nemlig strammet lige lovligt meget. Og Romney kan derfor ikke bære skylden for, at det gik som det gik for Joe Soptic og hans kolleger på stålværket.

Sandhed med modifikationer
For i virkeligheden lukkede Bain Capital stålværket GST i 2001, men Soptics kone døde først i 2006. Og desuden havde konen selv en sundhedsforsikring gennem hendes egen arbejdsgiver, da Soptic blev arfbejdsløs. Men året efter blev hun uarbejdsdygtig på grund af en skulderskade og mistede derfor sin forsikring. Men Soptic tjente en dårligere løn i sit nye job som pedel, og hans sundhedsforsikring dækkede ikke konen.

Mitt Romney har ikke selv kommenteret videoen, som blev lagt ud på nettet tirsdag, men har tidligere sagt, at han forventer hvad som helst af Obamas lejr, som kører hårdt mod Romney, især når det gælder sundhed.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik