Dramaet om Gu Kailai, hustruen til den tidligere kinesiske toppolitiker Bo
Xilai, fortsætter med uformindsket styrke.
Men to ansigtseksperter siger til avisen Financial Times, at det var en anden kvinde - en dobbeltgænger - som modtog straffen i retten.
Og kvinden på anklagerbænken i domhuset i byen Hefei ser da også mere rund ud end Gu Kailai, der tidligere havde et smallere ansigt og højere kindben.
Nu raser konspirationsteorierne i Kina.
– Vi ved ikke, om det er hende, vi ser i retten. Det tvivler mange på. Kvinden ligner slet ikke Gu, siger Beijing-professor Zhang Ming til CBS News.
Selv folk, der er i familie med Gu, kan ikke genkende hende på billedet fra retssalen.
– Uanset hvor fed en kvinde bliver, vil hendes ører ikke ændre form, siger Gu Kailais svigerinde til Taiwan-avisen Want China Times.
Læs: Paranoid giftmorder eller syndebuk
Læs: Betinget dødsstraf - hvad går det ud på
Wall Street journal skriver, at de kinesiske myndigheder blandt andet har blokeret ordet ’dobbeltgænger’ på Kinas største søgemaskine, Baidu, i et forsøg på at stoppe spekulationerne.
Interaktivt: Brug slideren herunder og vurder selv om der er tale om en dobbeltgænger
Betalt for at tage straffen
Fænomenet med at sende en dobbeltgænger i retten er ikke ukendt i Kina, hvor
velhavende kinesere længe har kunnet betale fattige kinesere for tage
straffen.
Gu Kailai blev idømt en betinget dødsstraf, hvilket betyder, at hun - eller hendes dobbeltgænger - formentlig skal tilbringe resten af livet bag tremmer.
Bo Xilai, der er suspenderet fra posten som leder af kommunistpartiet i byen Chongqing, har ikke været set siden april.
