Persondata politik

Isaac ødelægger Mitt Romneys fest

Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney risikerer at blive overskygget af tropisk storm

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det er Mitt Romneys store fest. Han skal nomineres som republikanernes præsidentkandidat, og millioner af amerikanere vil tænde for fjernsynet for at høre hans takketale og lære ham bedre at kende.

Men nu truer stormen Isaac med at ødelægge festen.

Mitt Romney, 65, skal kæmpe om mediernes opmærksomhed i konkurrence med den tropiske storm, der er på vej mod storbyen New Orleans i Louisiana. Og ind til videre har Isaac stjålet rampelyset.

Republikanerne har allerede været tvunget til at udskyde åbningen af konventet til på tirsdag på grund af uvejret. Det har medført ændringer i planerne, så flere prominente navne ikke kommer på scenen i bedste tv-sendetid.

Samme kurs som Katrina
Isaac, der ligger på samme kurs som orkanen Katrina i 2005, ventes at ramme Louisiana og Alabama natten til onsdag.

Mitt Romney skal ifølge planen acceptere nomineringen som partiets præsidentkandidat med en dundertale torsdag aften.

Kun vejrguderne kan vide, hvordan situationen langs den amerikanske golfkyst ser ud på det tidspunkt. Men mon ikke republikanerne bør holde igen med ballonerne og konfettien.

- Vores tanker går til de mennesker, der befinder sig på stormens rute. Vi håber, at de bliver forskånet for større ødelæggelser, siger Mitt Romney, der tilsyneladende har erkendt, at han må stå i skyggen af den tropiske storm.

1800 mennesker omkom
Isaac har taget til i styrke og kan ifølge USA’s Nationale Orkancenter nå at udvikle sig til en kategori to-orkan med vindstød på mellem 155 og 177 kilometer i timen, inden den når land.

Den foreløbige prognose viser, at Isaac styrer direkte mod staten Louisiana, hvor New Orleans for syv år siden blev oversvømmet af orkanen Katrina. 1800 mennesker mistede dengang livet.

En række olie- og gasanlæg i Den Mexicanske Golf er lukket ned, og staterne Louisiana, Mississippi og Alabama har indført undtagelsestilstand.

I Alabama og Louisiana har myndighederne givet ordre til at evakuere tusinder fra truede områder. Blandt andet har 53.000 indbyggere i St. Charles Parish nær New Orleans fået besked på at skynde sig væk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik