- Det er fandeme noget af en udmelding. Det er en overraskende beslutning, for
efter sommerferien Se også: har Søvndal signaleret,
at han var klar til at fortsætte, men jeg synes også, at det er en klog
beslutning af Villy.
Sådan siger Hans Engell, politisk kommentator, til ekstrabladet.dk om det overraskende skridt, som SF's formand tager i dag.
Læs også: Se også: Villy trækker sig som formand og Se også: Villy i august: Jeg bliver som formand!
- Det gør, at SF i god tid inden et kommende valg kan vælge en ny formand. Så vil der ikke længere være gætterier om formandsposten, og Villy Søvndal kan koncentrere sig om Udenrigsministeriet.
Engell understreger, at Villy Søvndal har haft en historisk opgave om at skabe et stort SF, der kunne danne regering, men at vælgerne er toppet, og det er det rigtige tidspunkt at stoppe.
- De har store interne vanskeligheder.
- Hvad er gået galt?
- Det, der er gået galt er, at mange SF-vælgere har følt sig svigtede. Det er alle løftebrudene, og fordi SF kom til at stå noget forpjuskede tilbage ved regeringsdannelsen, siger Hans Engell, som tilføjer, at mange af SF's vælgere er gået til Enhedslisten.
Engell peger på tre mulige kandidater, som kan tænkes at overtage Villy Søvndals job som formand:
- Jeg tror enten, at Astrid Krag, Ida Auken eller Jesper Petersen kommer til at overtage Villy Søvndals formandspost, vurderer han over for ekstrabladet.dk.
Villy Søvndal kommer ikke til at udpege SF's kommende formand, som vælges på partiets landsmøde.
