Persondata politik

Dan Jørgensen: Kommissær render fra løfte

Dan Jørgensen anklager EU's forbrugerkommissær for at løbe fra et løfte om et lovforslag om dyretransporter

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

EU's forbrugerkommissær, John Dalli, løber fra sit løfte om at komme med nye regler for længden på dyretransporter. Sådan lyder anklagen fra Dan Jørgensen, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Da Dan Jørgensen i sommer afleverede 1,1 millioner underskrifter mod lange dyretransporter til Dalli, sagde kommissæren følgende:

- Inden 2014 vil kommissionen komme med lovforslag på dyrevelfærdsområdet. Dette vil naturligvis også give indikationer for transporttiden for dyrene som et af hovedelementerne.

Se også: Læs også: EU lover - endelig - bedre forhold for dyr

Dan Jørgensen tolker Dallis udtalelse som et løfte om, at kommissæren vil komme med et lovforslag, der indeholder regler for, hvor lang tid slagtedyr må blive transporteret gennem Europa.

Som loven er i dag, er der ingen øvre tidsgrænse, så længe dyrene får pauser og foder mindst en gang i døgnet.

Efterfølgende har Dan Jørgensen dog fundet ud af, at kommissær Dalli ikke helt deler den tolkning af udtalelsen.

Se også: Læs også: 1 mio vil hjælpe EU's slagtedyr

Det har fået det danske parlamentsmedlem til at skrive et brev til Dalli sammen med syv af sine kolleger fra EU-Parlamentet - for at sikre sig, at kommissæren 'står ved sit løfte'.

I svaret skriver John Dalli, at han stadig står ved det, han sagde på pressemødet i sommer - 'en mulig ramme for lovgivningen på dyrevelfærdsområdet', men tilføjer så:

- Kommissionen fastholder dog sin position om, at det ikke er tiden til at lave om på EU-lovgivningen om dyretransporter.

Læs mere om kampagnen for at få stoppet de lange dyretransporter her

Og dét svar har fået Dan Jørgensen op i det røde felt.

- Jeg er rasende, siger han til Ritzau.

Fredag deltager han i en dyrevelfærdskonference i Malta, hvor kommissæren er fra - og hvor Dalli også selv deltager.

- Grunden til, at jeg tager til Malta, er, fordi det er der, han er fra. Og jeg håber, at vi kan lægge et massivt pres på ham der.

I dag er det ifølge kommissær Dalli 2,5 millioner af de 40 millioner dyretransporter, der er længere end otte timer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik