Persondata politik

Danske byggegiganter ser stort på sikkerheden

Arbejdstilsynet melder om 52 alvorlige brud på arbejdsmiljølovgivningen i deres seneste stikprøvekontrol på store danske byggerier

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

De store danske entreprenører holder ikke hånd i hanke med sikkerheden på de store byggepladser.

Arbejdstilsynet beretter i deres seneste stikprøvekontrol om alvorlige brud på arbejdsmiljølovgivningen på 52 af de 83 store byggepladser, som de besøgte i samarbejde med politiet og SKAT.

Aktionen fandt sted tirsdag den 3. oktober, hvor de tre myndigheder besøgte store byggepladser i hele landet.

Læs også: Se også: Håndværkere saboterede københavnsk luksushotel

Nedstyrtningsfare og manglende sikkerhedsværn
-Vi har slået tilfældigt ned på en række store byggepladser, hvor vi ved, at der er store entreprenører i spil, siger Hasse Mortensen, der er tilsynschef ved Arbejdstilsynet og ansvarlig for samarbejdet med politi og SKAT.

Lovbruddene består primært i manglende sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på tag, misvedligeholdte stilladser, som arbejderne kan styrte ned fra, og manglende brug af sikkerhedsværn som hjelm og høreværn.

Foruden de mange brud blev der også uddelt syv strakspåbud af en så alvorlig karakter, at de udløste øjeblikkelig bødestraf for de pågældende virksomheder.

Hovedentreprenørerne går fri
De danske hovedentreprenører, der står for byggerierne, kan dog ånde lettet op. Ansvaret for overtrædelserne hviler nemlig alene på den pågældende virksomhed, fortæller Hasse Mortensen.

Hasse Mortensen forklarer, at hvis en polsk underentreprenør arbejder for en dansk hovedentreprenør, så er det den polske virksomhed, der har hele ansvaret for, at sikkerheden bliver overholdt. Dermed er det også alene den polske virksomhed, der får en eventuel bødestraf.

Læs også: Se også: Udenlandske arbejdere kommer ofte til skade

- Bygherren har et ansvar for at udarbejde en plan for sikker og sundhed, som skal hænges op på byggepladsen, så alle underentreprenørerne kan se den. Men den opgave er typisk varetaget af hovedentreprenøren, forklarer Hasse Mortensen.

Denne opgave har dog ikke været i fokus på tirsdagens aktion, der målrettet gik efter arbejdsmiljø og lønforhold i de enkelte virksomheder.

Helt op til fem arbejdsled
Ved SKAT forklarer skattedirektør Per Jacobsen, der er ansvarlig for indsatsen mod social dumping, at der nogle gange er helt op til fem led fra hovedentreprenøren ned til de enkelte virksomheder, der udfører arbejdet.

Derfor kan det være meget svært for hovedentreprenøren at holde styr på, hvem der egentlig går på byggepladsen og under hvilke forhold.

Men det er formand for Byggegruppen i 3F, Peter Hougaard Nielsen, bestemt ikke enig i.

- De fleste hovedentreprenører er permanent tilstede på de store byggepladser. Der ved de godt, hvem det er, de har ansat - de har jo folk på pladsen, der styrer dem, siger han.

Ifølge Peter Hougaard Nielsen er det et spørgsmål om, at hovedentreprenørerne ikke bare stiller krav til deres underentreprenører, men også stiller krav til hvem underentreprenøren ansætter, og hvilke forhold de øvrige virksomheder skal arbejde under.

Læs også: Se også: 3F: Ja tak til jagt på illegale arbejdere

Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik