Persondata politik
Politik

450 fanger løslades forud for Obama-besøg

Myanmar frigiver hundredvis af fanger. Det sker få dage før, Barack Obama gæster landet

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

452 fængselsfanger bliver løsladt i Myanmar.

Det annoncerer landets myndigheder torsdag, få dage før Barack Obama som den første amerikanske præsident nogensinde besøger landet, der tidligere hed Burma.

Om gruppen af løsladte omfatter politiske fanger, er endnu uklart, men ifølge foreningen Politiske Fanger-Burma (AAPP) er det "den værste amnesti nogensinde", fordi langt de fleste eller alle 452 fanger blot er almindelige småforbrydere.

Obama ankommer efter planen til Myanmar på mandag, hvor han efter et besøg i den tidligere hovedstad Yangon skal mødes med præsident Thein Sein og oppositionsleder Aung San Suu Kyu.

En talsmand fra Suu Kyi's oppositionsparti, National League for Democracy (NLD), sætter spørgsmålstegn ved timingen for masseløsladelserne.

- De skulle have gjort det tidligere og dermed vist, at de oprigtigt ønsker at give amnesti, siger Ohn Kyaing og tilføjer, at de endnu ikke ved, om der er medlemmer af NLD blandt de løsladte.

Myanmar var fra 1962 til 2010 underlagt et brutalt militærdiktatur.

I juli 2011 besluttede den nyvalgte regering med Thein Sein i spidsen at løslade omkring 600 politiske fanger.

Det markerede et afgørende politisk skift i Myanmar, som i årevis havde været stærkt kritiseret af omverdenen for deres brud på menneskerettigheder og underlagt økonomiske sanktioner.

Løsladelsen førte til, at flere vestlige lande lempede eller helt fjernede sanktionerne mod Myanmar.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik