Klokken 12 i dag, fredag, genoptager de 27 EU-landes stats- og regeringschefer
det topmøde i Bruxelles, hvor unionens budget for de kommende år er til
benhård forhandling.
På vej ind til mødet, mens kameraerne er på, vil politikerne - igen - smile sødt til hinanden og udveksle knus og kys. Men når dørene lukkes, står den på klap, og det vil ikke være af den kærlige slags. Her gælder alle kneb, både de snilde forhandlingskneb og den mere rå magt.
Når Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Francois Hollande - som det ses ovenfor -falder i hinandens arme foran fotograferne, stemmer det for eksempel slet ikke med, at Frankrig bag dørene er tilhænger af forhøjet budget, mens Tyskland kæmper imod.
8.143.810.000.000 kroner
Der står store beløb på spil. For den halve
milliard almindelige EU-borgere er det i fantasilion-klassen. Over de
syv år, som langtidsbudgettet skal dække, var udgangspunktet ved topmødets
start torsdag 1092 milliarder euro - mere end otte billioner danske kroner:
8.143.810.000.000 - sådan ser tallet ud!
Læs: Se også: EU bag facaden: Ligner et Slaraffenland
Da møderne blev afbrudt i nat, sagde en af de absolutte hovedpersoner, den tyske forbundskansler Angela Merkel, at hun tvivler på, at topmødet kan ende i enighed.
Et lille fremskridt ikke nok
Det gjorde hun, efter at rådspræsident Herman Van Rompuy havde omdelt et
kompromisforslag, som ingen jublede over.
Læs detaljerne i det oprindelige budgetforslag og Van Rompuys forslag her
- Jeg synes, vi har gjort et lille fremskridt, men jeg tvivler på, at vi når til en aftale, sagde Merkel, som tidligere har sagt, at et nyt topmøde næste år kan blive nødvendigt for at komme overens om de grotesk mange penge.
Torsdagen var i det store og hele gået med, at Herman Van Rompuy, som er
mødets leder, havde møder med de 27 landes ledere enkeltvis. Han ville
forsøge at finde frem til vejene til et kompromis mellem ønsker fra
EU-kommissionen - og en række østeuropæiske medlemslande med Polen i spidsen
- om at øge budgettet med 4,8 procent i forhold til budgettet for 2007-13 og
de lande, som - i lyset af finanskrisen og mange landes interne økonomiske
problemer - ønsker at stramme EU's budget og sikre sig rabatter i forhold
til deres høje bidrag.
Læs om rabatterne i faktaboksen til højre
Thornings veto-trussel
Dagens møder trak ud - særlig enkelt var Van Rompuys job ikke. Et helt
særligt problem er, at en række af de bedre stillede lande er blevet trætte
af at betale dyrt for de mindre velstillede.
Danmark har, understreget af en regulær veto-trussel fra statsminister Helle
Thorning-Schmidt, forlangt at få en milliard korner i rabat på EU-bidraget,
mens lande som Storbritannien, Sverige, Holland og Østrig kæmper for at
bevare den rabat, de allerede har.
Læs: Se også: Thorning til topmøde: Jeg har rigtig god tid
Den britiske premierminister David Cameron er, som flere af hans forgængere på premierministerposten også har været, den mest højlydte i protesten mod EU-budgettets størrelse. Også han rumler med veto-trusler.
Overhovedet ikke tilfreds
Da Van Rompuy i nat var kommet med sit nye forslag, som blandt andet
reducerer Storbritanniens rabat, sagde Cameron:
- Nej, jeg er overhovedet ikke tilfreds. Det er klart, at på et tidspunkt, hvor vi derhjemme træffer alvorlige beslutninger om de offentlige udgifter, vil det være helt forkert - det er helt forkert! - at komme med forslag om disse forhøjelser og ekstra udgifter i EU.
Det anses stadig for en realistisk mulighed, at Storbritannien faktisk er på vej ud af EU-samarbejdet. Men gennem en alliance med andre af de lande, som hidtil har fået - eller som ønsker at få - rabat i budgettet forsøger David Cameron at sikre sig et forhandlingsresultat, som kan bære igennem i hans stærkt EU-kritiske hjemland.
