Persondata politik

Minister: Danske griseforsøg redder soldaterliv

Forsvaret skal fortsat skyde grise og lade kirurger bruge dem som forsøgsdyr. Det redder liv, mener Hækkerup

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Dyreværnsorganisation Peta har i et brev til forsvarsminister Nick Hækkerup (S) bedt om at få sat en stopper for det, de beskriver som "grusomme dyreforsøg" på danske grise. Men ministeren vil ikke stoppe forsøgene med grise.

- Man må lige holde proportionerne på plads. Der slagtes 21 millioner grise i Danmark årligt. I forsvaret bruger vi under 50 grise om året. For hver gang vi bruger én gris, slagtes der en halv million grise i øvrigt.

- Vi bruger grisene til at redde soldaternes liv, men når man slår de 21 millioner grise ihjel for at levere flæskesteg ud af landet, er der ingen, der siger, at det er et etisk problem, siger han til Ritzau.

Mishandles ikke
Forsøgene sker i et træningsområde ved Jægerspris, hvor soldater skyder grise for herefter at lade kirurger øve sig i at operere og behandle sår-traumer, mens grisene holdes i live. Til sidst aflives forsøgsdyrene.

- Når vi bruger grise på denne måde, handler det om vores soldaters sikkerhed. Øvelserne, hvor danske og britiske militærlæger får lejlighed til at operere grise med skudsår, gør, at de er bedre øvet i at operere soldater og redde liv i en krigssituation.

- Hvis man ikke gennemførte øvelserne, ville det betyde en større risiko for, at nogle af vores soldater enten blev mere lemlæstede eller døde som følge af skudsår, fordi man stod over for mindre rutinerede læger, siger forsvarsministeren.

Peta opfordrer Nick Hækkerup til at lade soldaterne øve sig på patient-simulatorer frem for på grise. Men ministeren fastholder, at dyrene ikke mishandles:

- Det er bedre at bruge levende kød, selvom det lyder lidt makabert, når man skal tilegne sig denne rutine. Og for os er det ekstremt vigtigt, at grisene ikke lider. Rådet for Dyreforsøg har derfor overværet øvelserne og bekræftet, at grisene ikke lider.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik