- Jeg mangler faktisk ord. Det er forfærdeligt. Vi er nået dertil, hvor en
trusselskultur er ved at overtage et bestemt område. 3B er dybt uansvarlige,
og har reelt ladet frygten diktere deres holdninger. Det er nu vigtigere end
nogensinde før, at det juletræ kommer op, og at der kommer et
julearrangement i Egedalsvænge, fordi, hvad bliver ellers det næste? Kan man
også andre steder true sig til sin vilje. Det skal bare være jul i
Egedalsvænge.
Sådan siger integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til ekstrabladet.dk som reaktion på, at formanden for Egedalvænges afdelingsbestyrelse Karin Leegaard Hansen nu flytter, og direktøren for 3B, som administrerer lejlighederne nu mener, at man bør droppe juletræet i Egedalsvænge.
Læs også: Se også: Bombe i juletræsskandale: Formand flygter og Se også: Boligdirektør advarer mod juletræ
Boligdirektøren i 3B mener, at juletræet er endt som et symbol og kan blive en magnet for uromagere.
- Nogen vil måske lave hærværk mod træet, pille det ned, sætte ild til det. Min anbefaling vil være, at vi skal overveje, om vi skal finde en anden måde at markere julen på, siger Bent Frederiksen til Politiken.
Men det er et knæfald, mener Martin Henriksen:
- Jeg vil gerne understrege, at jeg godt kan forstå, at folk er bekymrede for, hvad der kan ske, hvis man sætter det juletræ op. Men det kan bare ikke være det, der er baggrunden for beslutningen om, det skal op eller ej. Det et uacceptabelt, siger han til Ritzau.
- Det er uhyggeligt og skræmmende, at vi er nået dertil i dagens Danmark, hvor der er personer med ansvar, der af frygt for ballade anbefaler ikke at holde et julearrangement, fortsætter han.
Den radikale kulturminister er i kaldt i samråd om julestriden, hvor Dansk Folkeparti vil bede ministeren forholde sig til den seneste udvikling i sagen.
Hvad mener du om julestriden i Kokkedal? Skal juletræet op eller ej? Skriv din kommentar neden for artiklen.
