Persondata politik

Norge siger ja til Palæstina-resolution i FN

Norge stemmer ja til, at palæstinenserne får status som observatørstat i FN, siger den norske udenrigsminister

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Norge vil på linje med Danmark stemme for, at palæstinenserne får status af observatørstat ved FN, når FN's Generalforsamling torsdag stemmer om et resolutionsudkast.

Det siger Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide.

- Det gør vi på grundlag af et meget langt engagement for at få en palæstinensisk stat. Men også fordi vi kender den endelige tekst, som bliver lagt frem, siger Espen Barth Eide.

Udenrigsministeren betegner det forslag, som palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, har lagt frem som balanceret og fornuftig.

- Den opfylder kriterierne for, at Norge kan stemme for en opgradering af palæstinensernes status, siger Espen Barth Eide.

FN's Generalforsamling vedtog i 1974, at Palæstina skulle have observatørstatus, men ikke som en stat.

Det Palæstinensiske Nationalråd (PNC) udråbte staten Palæstina i 1988 og den daværende PLO-leder Yasser Arafat fik titlen af Palæstinas præsident.

FN's Generalforsamling vedtog i 1998 en resolution, som anerkender udråbelsen af staten Palæstina.

131 af FN's 193 medlemsstater har formelt anerkendt Palæstina som en uafhængig stat.

Det anses for givet, at cirka 150 medlemmer af FN's Generalforsamling torsdag stemmer ja til palæstinensernes observatørstat.

Denne status indebærer ikke, at palæstinenserne bliver fuldgyldigt medlem eller får stemmeret i FN

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik