Indlæser...

Grønland forbyder børneporno

Indtil nu har brugere af børneporno i Grøndland ikke kunne strafforfølges på grund af hul i loven

00:30, 18. maj 2004 | /Ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Grønlands Landsting besluttede mandag, at den grønlandske kriminallov skal ændres hurtigst muligt, så børneporno bliver forbudt i Grønland.

Samtlige partier i Landstinget tilsluttede sig forslaget, der har været hastebehandlet af politikerne, efter at det tidligere på året kom frem, at der var et hul i lovgivningen på området.

Som loven er nu, deltager politiet i Grønland ikke i den internationale jagt på folk, der er i besiddelse af børnepornografi. Myndighederne kan kun skride ind, hvis grønlandske børn optræder på billederne.

Allerede nu står det klart, at der findes børneporno i Grønland. Politiet i den vestgrønlandske by Maniitsoq har haft to sager siden 2001.

Annonce