Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Forbud mod grønlandsk eksport af narhvaler

Grønland fanger langt flere narhvaler, end den nordatlantiske havpattedyrsorganisation Nammco anbefaler

21:14, 02. sep 2004 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Grønland har fået et midlertidigt forbud mod kommerciel eksport af narhvaler til EU-landene. Og de nye regler betyder blandt andet, at det ikke længere er lovligt at eksportere smykker af narhvaltænder til butikker, oplyser Grønlands Hjemmestyre.

Det er Skov- og Naturstyrelsen, der har indført det midlertidige stop, efter at Holland har henvendt sig til EU-kommissionen om den grønlandske fangst. Holland sætter spørgsmålstegn ved, om Grønland har en bæredygtig fangst af narhvaler, da fangsten er meget større, end den nordatlantiske havpattedyrsorganisation Nammco anbefaler.

EU skal senere tage stilling til et eventuelt varigt importforbud af narhvalprodukter.

Turister kan dog fortsat tage narhvalprodukter med hjem fra Grønland, hvis blot de indgår i håndbagagen.

Både i Grønlands Hjemmestyre og i Skov- og Naturstyrelsen følges sagen nøje. Og det er nu op til Grønland at få skaffet beviser på, at fangsten af narhvaler er bæredygtig, oplyser fuldmægtig Niels Nielsen fra styrelsen til Grønlands Radioavis.

Grønland indførte denne sommer en kvote på 300 narhvaler om året, hvor fangsten i 2003 lå på 700 dyr. Nammco anbefaler en årlig fangst på 135 af narhvaler.

Annonce