Indlæser...

Ændringer på vej fra Justitsministeriet

Fodlænker, dna-register og et grønlandsk børnepornoforbud i lovpakken fra Justitsministeriet

15:17, 05. okt 2004 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den elektroniske fodlænke kan blive en realitet herhjemme. Det fremgår af regeringens lovpakke, som blev fremlagt ved Folketingets åbning tirsdag.

Her foreslår justitsminister Lene Espersen (K), at færdselslovovertrædere, der får op til tre måneders fængsel, kan få lov at afsone med en elektronisk fodlænke og med elektronisk overvågede afsoningspladser. Med lovforslaget skal de dømte deltage i et behandlingsprogram. Til gengæld kan de fortsætte i deres arbejde eller uddannelse under den overvågede husarrest.

Endvidere foreslår justitsministeren bl.a., at en sigtets 'genetiske fingeraftryk' fremover skal registreres efter de samme regler som for de almindelige fingeraftryk.

Det betyder, at sigtes en borger for en forbrydelse, der kan give mindst halvandet års fængsel, så må dna-profilen registreres. Endelig ændres kriminalloven for Grønland, så børneporno forbydes.

Annonce