Indlæser...

Renset i Abu Ghraib-skandale

Højtstående amerikanske officerer renses i sag om mishandling af fanger i Iraks Abu Ghraib-fængsel

08:59, 23. apr 2005 | /ritzau/AFP

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Fire højtstående officerer i den amerikanske hær, heriblandt den tidligere kommandant for USA's styrker i Irak, er blevet renset for at have gjort noget galt i forbindelse med mishandlingen af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad.

Embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium sagde, at kun brigadegeneral Janis Karpinski blev indstillet til en reprimande, der indebærer, at hendes karriere inden for det amerikanske militær er slut. Karpinski havde kommandoen over en militærpolitienhed, der blandt andet er blevet fundet skyldig i at have ydmyget de irakiske fanger seksuelt.

Men generalløjtnant Ricardo Sanchez, der var kommandant for de amerikanske styrker i Irak fra juni 2003 til juli 2004, blev fuldt og helt frikendt for anklagerne. Sanchez udstedte i sin tid som kommandant nye retningslinjer for barske afhøringsmetoder, som nogle siger kan have opmuntret til mishandlingerne.

Annonce