Frankrigs konservative fortsætter med at slås

Kun Nicolas Sarkozy kan redde Frankrigs konservative parti fra splittelse, siger ledende medlemmer om strid

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Frankrigs store konservative oppositionsparti siger, at et skandaleombrust valg af en ny partileder er endt med en sejr til Jean-Francois Copé, som står til at afløse ekspræsident Nicolas Sarkozy som leder af partiet UMP.

Meddelelsen kommer efter en fintælling af stemmerne fra valget blandt partiets medlemmer, men Copés rival, tidligere premierminister Francois Fillon, fortsætter med at gøre indsigelser.

Han kalder den nye stemmeoptælling "illegal", da den blev styret af personer tæt på sin rival.

- Komitéen har bekræftet mit valg. Der er endnu større margin til min fordel, og resultatet står fast, siger Copé.

Men umiddelbart efter kom Fillon med erklæringen om, at det, der var foreslået, i hans øjne var illegalt.

Det seneste udfald af det omstridte valg, der har rystet det store parti, giver Copé 952 stemmer mere end Fillon af de omkring 173.000 stemmer, partiets medlemmer har afgivet.

Oprindeligt var Copé blevet udnævnt til ny partileder umiddelbart efter afstemningen søndag den 18. november, men kun med en snæver margin på 98 stemmer.

Det fik François Fillon til at bestride valgresultatet. Han hævdede, at han havde vundet med 26 stemmer, hvis stemmer fra partimedlemmer bosiddende uden for Frankrig var blevet talt med.

Det forbitrede opgør mellem Copé, som med en hårdhændet udlændingepolitik er Sarkozy-discipel, og den moderate Fillon har blotlagt en dyb kløft i det konservative parti, som for et årti siden netop blev dannet med et klare mål at forene højrefløjen.

Den tidligere regeringschef Alain Juppé, der var med til at danne UMP sammen med tidligere præsident Jacques Chirac, har opfordret Sarkozy til at gå ind i striden, da han af mange opfattes som den eneste, der kan løse krisen og forene de to fløje.

Den konservative avis Le Figaro taler om "selvmord for åben" skærm i det tidligere regeringsparti til gavn for den socialistiske præsident François Hollande, som ellers har mistet popularitet på grund af den tiltagende økonomiske krise.

Copé har sagt, at han vil træde til side for Sarkozy, hvis denne beslutter sig for et politisk comeback ved præsidentvalget i 2017.

To tredjedele af UMP's tilhængere foretrækker at se Sarkozy genopstille om fem år, selv om han forlod politi efter sit nederlag til Hollande i maj.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik