Persondata politik

Van Rompuy efter sammenbrud: Ingen grund til drama

EU-præsidenten vil ikke dramatisere sammenbrud i budgetforhandlinger. Han satser på en aftale efter nytår

  • På et pressemøde efter sammenbruddet i forhandlingerne i Bruxelles er det en fattet EU-præsident, som fremlægger en ny slagplan. (Foto: AP)
På et pressemøde efter sammenbruddet i forhandlingerne i Bruxelles er det en fattet EU-præsident, som fremlægger en ny slagplan. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

EU's præsident, Herman Van Rompuy, er ikke slået ud, selvom han fredag måtte afbryde EU-topmødet i Bruxelles uden enighed om et nyt langsigtet EU-budget for perioden 2014-2020.

På et pressemøde efter sammenbruddet i forhandlingerne i Bruxelles er det en fattet EU-præsident, som fremlægger en ny slagplan.

Læs også:

Se også: EU-lande giver op - ingen aftale om budget

Mere tid
I korte træk går den ud på at forsøge at lande en aftale 'i begyndelsen af næste år'.

- Vi har brug for mere tid til at færdiggøre en løsning. Det her omhandler resten af dette årti, og de næste syv år vil være afgørende for at bringe Europa tilbage på sporet.

- Vi bør være i stand til at bygge bro mellem de eksisterende holdninger, siger belgieren.

Ifølge EU-præsidenten var der trods sammenbruddet tale om konstruktive drøftelser på topmødet. Derfor er han også fortsat optimist, hvad angår mulighederne for at nå frem til en aftale.

- Der er ingen grund til at dramatisere.

- Budgetforhandlingerne er så komplekse, at de normalt kræver to forsøg. Det var også tilfældet i 2005, siger Van Rompuy med henvisning til den seneste gang, at EU-landene forsøgte at finde fælles fodslag om et langsigtet EU-budget.

Et af de elementer, der har vakt mest opsigt i Danmark, er spørgsmålet om rabatter på EU-budgettet.

Og det er et af de områder, hvor der fortsat er uenigheder, afslører EU-præsidenten.

- Status er, at jeg har lagt et forslag på bordet, som vi diskuterede, men der var ikke enighed om forslaget.

- Jeg følte, at der er politisk vilje til at bryde nogle tabuer og finde en aftale. Men i øjeblikket er der på basis af mit forslag ikke nogen aftale, erkender Herman Van Rompuy.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik