Persondata politik

EU bag facaden: Ligner et Slaraffenland

EU's toppolitikere på vej til armlægning om unionens budget - der er veto-trusler i luften, men i kælderen fylder eurokraternes sprut godt op

  • Vinen i EU's velspækkede kældre er ikke af allerstørste cru, forekommer det. Men om det faktisk er rævepis, som denne kritiske forbruger synes at være udsat for, står lidt uklart hen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
« Forrige
Vinen i EU's velspækkede kældre er ikke af allerstørste cru, forekommer det. Men om det faktisk er rævepis, som denne kritiske forbruger synes at være udsat for, står lidt uklart hen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Over jorden er der budgetstramninger i luften og store, folkelige protester imod spareplanerne. Men under jorden ligner det Slaraffenland.

EU's toppolitikere er netop nu på vej til det topmøde i Bruxelles, hvor armlægningerne om unionens budget er øverste sag på dagsordenen.

Blandt andet skal den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt prøve at få indfriet sine krav om en rabat til Danmark på en pæn, rund milliard i af bidraget til den fælles EU-kasse.

EU-apparat på 1. klasse
Denne kasse bruges bl.a. til at holde det store EU-apparat kørende. Og i hvert fald noget af dette apparat synes at køre på 1. klasse.

Det østrigske medlem af Europa-Parlamentet Maryin Ehrenhauser stillede engang i sommer dette spørgsmål til EU-systemet: Hvor mange flasker spiritus findes der i unions-systemets vinkældre?

Efter fire måneders ventetid har Ehrenhauser fået svar. Og ifølge New York Times tyder meget på, at der er stof til et par gedigne herre-branderter i kældrene?

Chokerende optælling
- Jeg var chokeret, lød Ehrenhausers kommentar, da optællingen forelå:

42.789 flasker vin - rød hvid og mousserende - plus næsten 2000 flasker stærk spiritus befandt sig i kældrene under de to bærende Bruxelles-institutioner, EU-kommissionen og Det Europæiske Råd.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at de havde så mange flasker. De skulle jo arbejde, ikke drikke, tilføjede østrigeren, som betegner sig selv som 'en ven af et fælles Europa', men en fjende af unionsinstitutionernes mangel på effektivitet.

Mikroskopisk del af budgettet
Selv om vin- og spirituskontoen - set ud fra en almindeligt husholdnings-synspunkt - synes enorm, er den mikroskopisk i forhold til det budget, som er til forhandling i disse døgn.

I år er der, skriver New York Times, afsat lidt over 320.000 danske kroner til drikkevarerne, mens det samlede budget er på omkring 990.000.000.000 (990 milliarder) danske kroner. De fleste af pengen går i øvrigt til landbrugsstøtte og til udvikling i EU's fattige regioner.

Ikke den store luksus
Nok kan mangen en arbejdsløs EU-borger slikke sig tørstigt om læberne ved tanken om de lækre sager i vinkældrene, men vild luksus er der dog ikke tale om.

Maros Sefcivic, som er kommissær for EU's administration, oplyser ifølge New York Times, at den dyreste flaske i kommissionens vinkælder kun har kostet lidt over 350 danske kroner - altså noget, som måske i f. eks. i rigtige levemænds bevidsthed vil sende den hen i kategorien 'rævepis'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik