Persondata politik

Nyt fra EU-junglen: Kysse kysse klap klap

EU's stats- og regeringschefer fører i disse timer en nervekrig om fantasilioner af kroner - der kysses og krammes foran kameraerne, men bag lukkede døre går det håndfast for sig

  • Kysse kysse klap klap - To at EU-topmødets hovedpersoner, den tyske forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollade, krammer ved indledningen af topmødet i Bruxelles. Bag lukkede døre går det mindre kærligt for sig. (Foto: AP)
« Forrige
Kysse kysse klap klap - To at EU-topmødets hovedpersoner, den tyske forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollade, krammer ved indledningen af topmødet i Bruxelles. Bag lukkede døre går det mindre kærligt for sig. (Foto: AP)
1 af 4
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Klokken 12 i dag, fredag, genoptager de 27 EU-landes stats- og regeringschefer det topmøde i Bruxelles, hvor unionens budget for de kommende år er til benhård forhandling.

På vej ind til mødet, mens kameraerne er på, vil politikerne - igen - smile sødt til hinanden og udveksle knus og kys. Men når dørene lukkes, står den på klap, og det vil ikke være af den kærlige slags. Her gælder alle kneb, både de snilde forhandlingskneb og den mere rå magt.

Når Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Francois Hollande - som det ses ovenfor -falder i hinandens arme foran fotograferne, stemmer det for eksempel slet ikke med, at Frankrig bag dørene er tilhænger af forhøjet budget, mens Tyskland kæmper imod.

8.143.810.000.000 kroner
Der står store beløb på spil. For den halve milliard almindelige EU-borgere er det i fantasilion-klassen. Over de syv år, som langtidsbudgettet skal dække, var udgangspunktet ved topmødets start torsdag 1092 milliarder euro - mere end otte billioner danske kroner:

8.143.810.000.000 - sådan ser tallet ud!
Læs:

Se også: EU bag facaden: Ligner et Slaraffenland

Da møderne blev afbrudt i nat, sagde en af de absolutte hovedpersoner, den tyske forbundskansler Angela Merkel, at hun tvivler på, at topmødet kan ende i enighed.

Et lille fremskridt ikke nok
Det gjorde hun, efter at rådspræsident Herman Van Rompuy havde omdelt et kompromisforslag, som ingen jublede over.

Læs detaljerne i det oprindelige budgetforslag og Van Rompuys forslag her

- Jeg synes, vi har gjort et lille fremskridt, men jeg tvivler på, at vi når til en aftale, sagde Merkel, som tidligere har sagt, at et nyt topmøde næste år kan blive nødvendigt for at komme overens om de grotesk mange penge.

Torsdagen var i det store og hele gået med, at Herman Van Rompuy, som er mødets leder, havde møder med de 27 landes ledere enkeltvis. Han ville forsøge at finde frem til vejene til et kompromis mellem ønsker fra EU-kommissionen - og en række østeuropæiske medlemslande med Polen i spidsen - om at øge budgettet med 4,8 procent i forhold til budgettet for 2007-13 og de lande, som - i lyset af finanskrisen og mange landes interne økonomiske problemer - ønsker at stramme EU's budget og sikre sig rabatter i forhold til deres høje bidrag.
Læs om rabatterne i faktaboksen til højre

Thornings veto-trussel
Dagens møder trak ud - særlig enkelt var Van Rompuys job ikke. Et helt særligt problem er, at en række af de bedre stillede lande er blevet trætte af at betale dyrt for de mindre velstillede.

Danmark har, understreget af en regulær veto-trussel fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, forlangt at få en milliard korner i rabat på EU-bidraget, mens lande som Storbritannien, Sverige, Holland og Østrig kæmper for at bevare den rabat, de allerede har.
Læs:

Se også: Thorning til topmøde: Jeg har rigtig god tid

Den britiske premierminister David Cameron er, som flere af hans forgængere på premierministerposten også har været, den mest højlydte i protesten mod EU-budgettets størrelse. Også han rumler med veto-trusler.

Overhovedet ikke tilfreds
Da Van Rompuy i nat var kommet med sit nye forslag, som blandt andet reducerer Storbritanniens rabat, sagde Cameron:

- Nej, jeg er overhovedet ikke tilfreds. Det er klart, at på et tidspunkt, hvor vi derhjemme træffer alvorlige beslutninger om de offentlige udgifter, vil det være helt forkert - det er helt forkert! - at komme med forslag om disse forhøjelser og ekstra udgifter i EU.

Det anses stadig for en realistisk mulighed, at Storbritannien faktisk er på vej ud af EU-samarbejdet. Men gennem en alliance med andre af de lande, som hidtil har fået - eller som ønsker at få - rabat i budgettet forsøger David Cameron at sikre sig et forhandlingsresultat, som kan bære igennem i hans stærkt EU-kritiske hjemland.

Sådan fungerer EU’s rabatter

Danmark kæmper på EU-topmødet for at få en milliard-rabat og dermed blive en del af EU’s komplicerede rabatsystem.

* EU-budgettet er i 2012 på 1098 milliarder kroner, hvoraf størstedelen finansieres af medlemslandene.
* Storbritannien med daværende premierminister Margaret Thatcher i spidsen forhandlede sig tilbage i 1984 som det første medlemsland frem til en rabat på betalingerne til EU. Den britiske rabat er i 2012 budgetteret til 28,3 milliarder kroner.
* Fire af EU’s største bidragydere - Tyskland, Holland, Sverige og Østrig - har siden fået en såkaldt 'rabat på rabatten', så landene får reduceret det bidrag, de ellers skulle betale til den britiske rabatordning. Derudover har landene også særskilte rabatordninger.

De fire landes rabat på EU-budgettet er i 2012 budgetteret til:

* Tyskland: 17,8 milliarder kroner. Holland: 10,2 milliarder kroner. Sverige: 4,4 milliarder kroner. Østrig: 1,3 milliarder kroner.
* Rabat til nogle lande betyder, at de øvrige medlemslande må betale mere til EU-budgettet.

Danmark har i 2012 en ekstrabetaling på 1,42 milliarder kroner på grund af de mange rabatordninger.

* Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kræver på EU-topmødet, at Danmark fremover skal have en rabat på én milliard kroner årligt. Danmarks ønske om en EU-rabat er ikke nævnt med et eneste ord i det forslag, som EU-præsident Herman Van Rompuy har fremlagt til dagens forhandlinger.

Kilder: Folketingets EU-Oplysning, EU-Kommissionen, Van Rompuys seneste forhandlingsudspil, 23. november 2012/ritzau

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik