Fogh: Demokratiet vil sejre i Mellemøsten

Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen venter, at demokratiet sejrer over diktaturer i Mellemøsten

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Anders Fogh Rasmussen er overbevist om, at det arabiske forår er kommet for at blive i Mellemøsten, hvor befolkningerne ikke længere vil finde sig i at blive undertrykte.

Natos generalsekretær beskriver på Venstres landsmøde i Herning det arabiske forår som et "revolutionært brand", der har bredt sig fra en fortvivlet frugthandler, som tog livet af sig i Tunesien, til Egypten, Libyen og andre arabiske lande.

- Lad os være realistiske: Det er en forandring fyldt med usikkerhed. Frie valg er selvfølgelig afgørende. Men det er ikke nok, hvis de bringer et nye diktatur til magten, fastslår den tidligere statsminister.

Han afviser at træffe et "falsk valg" mellem stabilitet og frihed. Valget står mellem reform og oprør, mener Fogh.

- Vi vil også se tilbageslag. Men frihed og folkestyre vil sejre. Frihed og folkestyre er den bedste vej til at sikre fred og fremgang, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han hæfter sig ved, at Nato har fået et nyt image i den arabiske verden efter sidste års militæroperation i Libyen, hvor forsvarsalliancens luftangreb hjalp oprørere med at vælte Muammar Gaddafis styre.

- De danske piloter ydede en enestående indsats. Det gjorde Danmark ære, siger Anders Fogh Rasmussen om de danske F-16 piloter, som fløj fra Sigonella-basen på Sicilien.

Samtidig erkender han, at situationen på mange måder er anderledes kompliceret i Afghanistan. For det bliver en svær opgave, når Nato i 2014 overdrager sikkerheden til afghanerne.

Men det var rigtigt at sende Natos soldater til det krigshærgede land, efter at en amerikanskledet koalition væltede Talibanregimet i kølvandet på terrorangrebet på USA 11. september 2001.

- Vi er især i Afghanistan for at sikre, at det ikke bliver et fristed for terrorister, fastslår Natos generalsekretær.

Den tidligere statsminister og Venstre-formand deltager i sit 40. landsmøde, siden han kom med i Venstres Ungdom.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik