Ny skandalevideo: Sverigedemokrat bevæbnet med jernrør

Erik Almqvist og to partifæller griber i ny video et jernrør og følger efter en beruset mand.

  • Erik Almqvist er hovedperson i to skandalevideoer, som Expressen har offentliggjort de seneste dage. (Foto: Gregers Tycho)
« Forrige
Erik Almqvist er hovedperson i to skandalevideoer, som Expressen har offentliggjort de seneste dage. (Foto: Gregers Tycho)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Se det afslørende tv-klip herover
-----------------------------

Den svenske politiker Erik Almqvist fik onsdag frataget sin ordførerpost og sin plads i Sverigedemokraternas partiledelse, fordi han på en to år gammel video ytrer sig både racistisk og kvindefjendsk.

I dag kan den svenske avis Expressen så afsløre en ny video med den omtalte Sverigedemokrat og hans partifælle, retsordfører Kent Ekeroth - begge bevæbnet med et jernrør.

På videoen er de efter en beruset mand, som de kort forinden har diskuteret heftigt med. Almqvist har blandt andet kaldt manden for 'blatte-elsker' og 'babbe' - to udtryk, der begge er nedladende udtryk om udlændinge.

Læs også:

Erik Almqvist 112 14. nov 2012 Se også: Racistisk Sverigedemokrat fanget på video

De tre politikere var ellers på vej væk fra Kungsgatan, hvor diskussionen med den berusede mand fandt sted. Men ved et stillads finder de en bunke jernstænger, som de bevæbner sig med, og derefter vender de tilbage mod Kungsgatan.

- Vi gør ingenting, vi forsvarer os selv! Vi forsvarer os selv!, råber Kent Ekeroth, der fører mobilkameraet, mod den berusede mand.

Kort efter lyder tonerne fra en politibil, og de tre politikere, der i de tidlige morgentimer er på vej hjem fra en bar, smider jernrørene og griner.

Læs også:

Erik Almqvist Politik 14. nov 2012 Se også: Racisme koster toppost for Sverigedemokrat

Men skandalevideoen slutter ikke der. Retsordfører Kent Ekeroth får nemlig også filmet sit eget overfald på en kvinde på gaden.

Kvinden reagerer på, at Ekeroth filmer hende med sin mobiltelefon, men da hun beder ham pakke den væk, svarer han:

- Hey, jeg gør, hvad fanden jeg vil. Forstår du det? Skrid.

Derefter skubber han kvinden, så hun falder med ryggen først ind i en parkeret bil.

Da den berusede mand forsøger at komme den tydeligt chokerede kvinde til undsætning, råber Kent Ekeroth, at 'hun skubbede, hun forsøgte at skubbe mig'.

Læs også:

Se også: Skandale: Svensk politiker tager tænkepause

Skandalerne vælter altså ned over Sverigedemokraterna, som af mange ses som den svenske pendant til Dansk Folkeparti.

I den første video, Expressen offentliggjorde, blev Erik Almqvist filmet, mens han verbalt overfaldt en beruset mand, ligesom han kaldte en kurdisk-svensk komiker for 'babbe' og fortalte ham, at 'det er mit land, ikke dit.'

Desuden viser videoen, at da en kvinde forsøger at gribe ind i diskussionen mellem Almqvist og den berusede mand, kalder politikeren hende for en hore.

Almqvist valgte onsdag at forlade posten som finansordfører, men nægtede at følge partileder Jimmie Åkessons opfordring til, at han tillige genovervejede sin plads i parlamentet.

Kent Ekeroth figurerede også på den første video, men hans position blev ikke diskuteret på onsdagens pressekonference. Nu melder han dog ud, at han tager en 'time out' fra sine pligter som retsordfører.

Også Sverigedemokraternas folketingstingskandidat Christian Westling er en del af begge videoer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik