Skandale: Svensk politiker tager tænkepause

Ordfører i Sverigedemokraterna holder "time out" efter racismesag i partiet. Finansordfører røg onsdag.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Racismeskandalen i det højrepopulistiske parti Sverigedemokraterna ruller videre hos vores svenske naboer. Nu tager partiets retspolitiske ordfører, 31-årige Kent Ekeroth, en tænkepause.

- Kent Ekeroth har på eget initiativ besluttet i samråd med partiledelsen at tage en "time out" fra sine pligter som retspolitiske ordfører.

- Udsigterne for at Kent Ekeroth kan repræsentere partiet på en gode måde i øjeblikket er meget begrænsede, siger partiets presse- og kommunikationschef Martin Kinnunen.

Ekeroth selv kommenterer sagen senere torsdag.

Sverigedemokraterna mistede onsdag partiets finansordfører. Erik Almqvist gik af efter at være fanget på en video, der viser ham råbe racistiske og sexistiske skældsord.

Almqvist måtte trække sig, da det blev kendt, at han i 2010 råbte til komikeren Soran Ismail, at han opførte sig som "en babbe". Ordet er en nedsættende betegnelse for mellemøstlige udlændinge.

Han skal også have kaldt en ung kvinde for luder.

Partileder Jimmie Åkesson har skrevet et brev til partiets medlemmer og indskærpet over for dem, at Sverigedemokraterna praktiserer nultolerance mod racisme.

- Jeg har snakket med Erik Almqvist, og han er enig i at forlade posten som økonomisk-politisk talsmand og fra sin plads i centralstyret, oplyste Åkesson onsdag.

Åkesson har desuden bedt Almqvist om at overveje at forlade sin plads i Riksdagen.

Sverigedemokraterna blev grundlagt i 1988 og kæmper for en stram flygtninge- og indvandrerpolitik.

Ifølge de seneste meningsmålinger er partiet, der blev valgt ind i Riksdagen i 2010, nu Sveriges tredjestørste efter Socialdemokraterne og de konservative Moderaterna.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik