Persondata politik

Ros men ingen penge til Grækenland

Eurolandene mangler stadig flere oplysninger, før de er klar til at udbetale længe ventet lån til Grækenland

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Der er masser af ros og lovord til Grækenland i forbindelse med mandagens møde i Bruxelles mellem de 17 eurolandes økonomi- og finansministre.

Men allerede inden mødet gik i gang klokken 17, stod det klart, at grækerne stadig ikke får en længe ventet ny lånerate med hjem fra mødet.

Men at de nok i det mindste får et løfte om to år mere til at løse deres gældsproblemer.

- Grækenland har gjort en masse og har vist rigtig god vilje. Nu er det op til kreditorerne at gøre det samme, siger Christine Lagarde, der er chef for Den Internationale Valutafond (IMF), som sammen med EU og Den Europæiske Centralbank (ECB) udgør trojkaen bag den græske redningsplan.

Den franske finansminister, Pierre Moscovici, forventer, at mandagens møde fører til "et markant skridt" i form af en politisk aftale, for "det fortjener Grækenland, det fortjener det græske folk".

Også Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, går ind til mødet med ros til Grækenland, hvor han efter de sidste dages vedtagelse af først en spareplan og siden ny finanslov mener, at 'et stort flertal af lovgiverne står ved deres ansvar - selv i lyset af forståelige protester fra befolkningen'.

Den græske regering havde håbet, at euroministrene på mandagens møde ville godkende udbetalingen af en ny lånerate på over 230 milliarder kroner.

Regeringen har advaret om, at kassen er helt tom, og at landet kan gå bankerot, når en række gældsposter forfalder på fredag.

Pengene fra EU har været forsinket siden juni, fordi Grækenland kom bagud med lovede reformer og besparelser, mens landet holdt to parlamentsvalg i løbet af bare tre måneder.

Landene vil stadig ikke frigive pengene, fordi de venter på en ny analyse af gældssituationen. Når den er klar, skal flere nationale parlamenter i eurolandene godkende en ny udbetaling til Grækenland.

Flere medier citerer kilder tæt på forhandlingerne for oplysningen om, at ministrene formentlig kan træffe beslutningen på et ekstraordinært telefonmøde senere på ugen,

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik