Persondata politik

Sloveniens præsident fik valglussing

Præsidenten i det kriseramte Slovenien måtte tage til takke med en andenplads ved første valgrunde søndag

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Han blev betragtet som favorit, men Sloveniens præsident, Danilo Türk, måtte overraskende nøjes med en andenplads, da slovenerne søndag stemte ved første runde af præsidentvalget.

Valget finder sted samtidig med, at den tidligere jugoslaviske republik kæmper med en af de værste recessioner i eurozonen og forsøger at undgå at bede om kriselån fra de øvrige eurolande.

Med omkring 36 procent af stemmerne måtte Türk se sig slået af den tidligere premierminister Borut Pahor, som fik lidt over 40 procents opbakning.

EU-parlamentarikeren Milan Zver kommer på tredjepladsen med 24 procent, viste de foreløbige resultater, da 97 procent af stemmerne var talt op.

Det betyder, at Pahor og Türk skal kæmpe om vælgernes gunst ved anden valgrunde den 2. december.

Türk er dog fortrøstningsfuld og mener, at han vil vinde anden valgrunde.

Han siger, at den lave valgdeltagelse - 47,3 procent mod 57,7 procent for fem år siden - er "en advarsel om, at folk er skuffede med vores politik og vores stat".

Præsidenten i Slovenien har en overvejende ceremoniel rolle, men han kan gøre livet surt for den siddende regering.

Türk har været en irritationsfaktor for premierminister Janez Jansa og hans centrum-højre regering, der forsøger at få indført sparepakker og reformer.

Danilo Türk, der er politisk uafhængig, mener derimod, at regeringen overdriver alvoren af den økonomiske krise i landet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik