Kvinde tiltalt for ti nazi-mord

Anklages for terror og medskyldighed for mord på ni indvandrere og en politibetjent

  • Beate Zschärpe var kæreste med de to mandlige medlemmer af NSU, men havde også et forhold til en politiagent i Berlin, der skaffede nazisterne sprængstof.
« Forrige
Beate Zschärpe var kæreste med de to mandlige medlemmer af NSU, men havde også et forhold til en politiagent i Berlin, der skaffede nazisterne sprængstof.
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Rigsadvokaturen i Tyskland har rejst anklage mod den 37-årige Beate Zschärpe for terrorvirksomhed, meddelagtighed i ti mord, to sprængstofattentater og talrige bankrøverier. Hun er den eneste overlevende fra den nazistiske bande, Nationalsozialistischer Untergrund, NSU, der begik mordene fra 2000 til 2007.

I november blev de to mandlige medlemmer af trekanten, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhard omringet efter et bankrøveri. Mundlos skød Böhnhardt og derefter sig selv. En af de fundne pistoler var blevet brugt ved mordene på ni indvandrere og en kvindelig politibetjent.

Læs også:

Se også: Tidslinje: Zwickau-banden fra 1991 til 2011

Beate Zschärpe sprængte samme dag parrets hus i Zwickau (heraf betegnelsen Zwickau-banden) i luften, men blev hurtigt anholdt. Politiet fandt bekendelse-videoer og talrige våben i huset. Zschärpe blev hurtigt anholdt, men nægter at udtale sig.

Nynazisten Ralf Wohlleben sidder også fængslet, anklaget for at have hjulpet banden med blandt andet falske identitetespapirer.

Politiet har samlet 680 bevismidler og sagen omfatter flere tusinde sider.

Den venlige kvinde
Ifølge anklageskriftet har Beate Zschärpe været en nøgleperson i trekanten, bl.a. ved at skaffe falske identitetspapirer og ved at 'give en terroristisk organisation et tilforladeligt billede udadtil', hedder det. Beate Zschärpe var den venlige kvinde, der talte med naboerne i Zwickau, mens de to unge mænd holdt sig mere for sig selv.

De tre havde mødt hinanden i en ungdomsklub i 1997 og drev sammen ud på den yderste højrefløj. Zschärpe var først kæreste med den begavede Mundlos, men foretrak senere den voldelige Böhnhardt. De så ud til at trives i trekanten, hvad flere feriebilleder viser.

Mord kaldte bandeopgør
Mordserien har udløst en skandale i Tyskland, fordi politiet og den civile efterretningstjeneste (Bundesamt für Verfassungsschutz) aldrig fik knyttet de mange mord på indvandrere sammen. De blev i reglen affærdiget med, at der var tale om 'et opgør i et kriminelt indvandrermiljø', selv om mange af de myrdede havde absolut rene papirer.

Samtidig var efterretningstjenesten tæt på trekantens omgangskreds. Den var gået under jorden i 2000, men færdedes frit i nynazistiske kredse, hvor en stor del af medlemmerne var betalte agenter for politiet eller efterretningstjenesten. Mange af dem fik så høje honorarer, at det i virkeligheden var den tyske stat, der finansierede nynazistisk virksomhed. Og den ikke bonus i form af underretning om Zwickau-bandens eksistens.

Uddannet til morder
Fire efterretningschefer og en kriminalchef har måttet gå på grund af skandalen. Nu retter opmærksomheden sig mod den militære kontraspionage (Militärischer Abschirmdienst, MAD), som søgte at hverve Uwe Mundlos som agent, mens han var værnepligtig.

Han mødte op i Hitler-frisure og blev anholdt i forbindelse med nynazistisk aktivitet. Ifølge tysk lov var han ikke 'forfatningstro' og skulle derfor have været smidt ud, men militæret uddannde ham i stedet for til skarpskytte. Det menes, at det var Mundlos, der begik de fleste mord.





Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik