Persondata politik

Fætter: Romney har svoret en hemmelig ed

Mitt Romney er præst i mormon-kirken og har svoret, at han vil tjene trossamfundets interesser, advarer fætter

  • Videoen kan desværre ikke vises
« Forrige
1 af 4
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

SALT LAKE CITY (Ekstra Bladet): Mitt Romney vil være en loyal stråmand for mormon-kirken i Det Hvide Hus, hvis han vinder det amerikanske præsidentvalg om to uger.

Det siger Mitt Romneys fætter, Park Romney, der lige som den republikanske præsidentkandidat voksede op i mormon-kirken, der har 14 millioner medlemmer på verdensplan. Langt de fleste i USA.

Park Romney forklarer, at Mitt Romney stadig er præst i mormon-kirken og har svoret i ed og pagt, at han vil vie sit liv til at tjene trossamfundets interesser.

- Den ed betyder mere end nogen anden ed, som Mitt Romney kan afgive. Den tæller højere end en ed til det amerikanske folk, advarer fætteren, der selv var præst i mormon-kirken ind til for godt ti år siden, hvor han fik nok.

- Jeg blev overbevist om, at kirken var baseret på løgn og bedrag, siger den 56-årige eks-mormon og tilføjer, at kirkens stifter, Joseph Smith, var en charlatan, der forførte folk med forfalskede religiøse dokumenter.

Ekstra Bladet møder Park Romney i Salt Lake City, Utah, hvor Romney-klanen har dybe rødder. Park og Mitt Romney har samme oldefar, polygamisten Miles Park Romney, der var en ledende skikkelse i kirken og havde ansvaret for mormonernes tempelbyggeri.

Læs:

Se også: Så rige er mormonerne

Ifølge Park Romney er mormon-kirken i dag en global virksomhed, der vil gøre hvad som helst for at få fingrene i medlemmernes penge. Og det handler om rigtig mange penge.

Alle mormoner forventes nemlig at putte ti procent af deres indkomst i kirkebøssen. Det beløber sig til cirka 42 milliarder kroner om året.

- Det har gjort kirken styrtende rig, og pengene har de investeret i virksomheder i hele verden – også i medier, så de kan tegne et positivt billede af sig selv, siger han.

Park Romney fortæller, at kirken altid har søgt magt, indflydelse og velstand. Han siger, at et netværk af mormon-præster allerede har opnået topposter i det amerikanske samfund, blandt andet i USA’s Kongres og efterretningstjenesten CIA. Det Hvide Hus vil være kronen på værket.

Læs:

Se også: Romney tavs om sin religion

- Hvis Mitt Romney bliver valgt til Det Hvide Hus, har kirken opnået den ultimative sociale accept og magt i USA, siger Park Romney, der ikke er bleg for at stemple mormon-kirken som en kult.

- Mormoner bliver dybt fornærmede, hvis de hører det. Men kirken er en kult, fordi den manipulerer og hjernevasker medlemmerne for egen vinding skyld, siger Park Romney, der har betalt en høj pris for at forlade mormon-kirken.

Han er blevet udstødt af familien og nedgjort af kirken, som han tjente det meste af sit voksenliv.

- Min kone mistede respekten for mig og mine søskende vendte mig ryggen. Når du forlader kirken, bliver du dæmoniseret. Sådan beskytter kirken sig selv. Den siger, at du er blevet besat af djævlen.

Stenrig kirke:

Mormon-kirken ejer templer, ejendomme, indkøbscentre og landbrugsjord for mere end 200 milliarder kroner, viser en Reuters-undersøgelse.

Kirkens hovedindtægt kommer fra de 14 millioner medlemmer, som forventes at donere ti procent af deres indtægt. Ifølge undersøgelsen givet det årligt et beløb på 42 milliarder kroner.

En stor del af pengene kommer fra succesrige mormoner som kemimilliardæren Jon Huntsman Sr., hotelmagnaten J.W. Marriott og entertaineren Donny Osmond.

Mitt Romney tilhører også den generøse elite og gav ifølge hans skattepapirer de sidste to år 25 millioner kroner til kirken, hvilket svarer til godt og vel ti procent af hans indtægt i samme periode.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik