Politik

Obama og Romney: Nu griner de sammen

Barack Obama og Mitt Romney dystede på humor ved velgørenhedsmiddag

  • Mitt Romney og Barack Obama hilser hjerteligt på hinanden, da de ankommer til Alfred E. Smith-middagen i New York. (Foto: AP)
Mitt Romney og Barack Obama hilser hjerteligt på hinanden, da de ankommer til Alfred E. Smith-middagen i New York. (Foto: AP)
1/5
Næste »

For to dage siden var de ved at flå hovederne af hinanden i en tv-debat, hvor det føg med hårde angreb og verbale lussinger – torsdag dystede de på stand up-komik.

Rivalerne Barack Obama og Mitt Romney var trukket i kjole og hvidt til en velgørenhedsmiddag, der er sponsoreret af den katolske kirke i New York.

Traditionen tro gik de to præsidentkandidater på podiet for at tage gas på hinanden - og ikke mindst sig selv.

Barack Obama har før vist, at han mestrer denne vanskelige disciplin - og Mitt Romney demonstrerede, at han kunne matche præsidenten.

Romney åbnede showet med at gøre grin med de amerikanske medier, som ifølge republikanerne ofte giver Obama en mere positiv dækning.

- Jeg kan allerede se morgendagens overskrifter for mig: 'Obama omfavnet af katolikker'. 'Romney spiser middag med rigmænd'.

Ingen alkohol
Han jokede også med, at han som mormon ikke drikker alkohol. Han sagde, at han havde forberedt sig til tv-duellen 'ved at holde sig fra alkohol i 65 år'.

- Jeg er normalt den, der kører hjem efter denne slags arrangementer, siger afholdsmanden og fortsætter:

- Efter en barsk dag er det vigtigt at have en, du virkelig kan stole på: Jeg har min kone Ann. Præsident Obama har Bill Clinton.

Talte til tom stol
Barack Obama lagde ud med at revse Clint Eastwoods optræden på republikanernes konvent, hvor filmstjernen talte til en tom stol, som symboliserede præsident Obama.

- Jeg vil bede alle om at sætte sig ned på stolene, siger Obama indledningsvis og tilføjer:

- Ellers vil Clint Eastwood begynde at råbe efter dem.

Tog dejlig, lang lur
Obama skånede heller ikke sin første debatoptræden, hvor han virkede træt og uoplagt.

- Som nogle af jer sikkert bemærkede, havde jeg mere energi i den anden debat. Det skyldes, at jeg var veludhvilet efter den dejlige, lange lur, som jeg tog under den første debat.

Obama sagde, at han og Romney også har en del til fælles – for eksempel har de begge et usædvanligt navn.

- Mitt er faktisk hans mellemnavn. Jeg ville ønske, jeg kunne bruge mit mellemnavn, siger præsidenten, der hedder Hussein til mellemnavn.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk