Mystikken fortsætter: Blev dobbeltgænger dømt til døden?

Mistanke om, at den kinesiske topadvokat Gu Kailai fik dobbeltgænger til at tage straffen

  • Dobbeltgænger? Mange kinesere tvivler på, at disse to billeder viser den samme kvinde. (Foto: Internet)
Dobbeltgænger? Mange kinesere tvivler på, at disse to billeder viser den samme kvinde. (Foto: Internet)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Dramaet om Gu Kailai, hustruen til den tidligere kinesiske toppolitiker Bo Xilai, fortsætter med uformindsket styrke.

Gu Kailai, 53, blev mandag idømt en betinget dødsdom for mordet på den britiske forretningsmand Neil Heywood, som hun tilstod at have forgiftet på et hotel i Kina.

Men to ansigtseksperter siger til avisen Financial Times, at det var en anden kvinde - en dobbeltgænger - som modtog straffen i retten.

Og kvinden på anklagerbænken i domhuset i byen Hefei ser da også mere rund ud end Gu Kailai, der tidligere havde et smallere ansigt og højere kindben.

Nu raser konspirationsteorierne i Kina.

– Vi ved ikke, om det er hende, vi ser i retten. Det tvivler mange på. Kvinden ligner slet ikke Gu, siger Beijing-professor Zhang Ming til CBS News.

Selv folk, der er i familie med Gu, kan ikke genkende hende på billedet fra retssalen.

– Uanset hvor fed en kvinde bliver, vil hendes ører ikke ændre form, siger Gu Kailais svigerinde til Taiwan-avisen Want China Times.

Læs: Paranoid giftmorder eller syndebuk

Læs: Betinget dødsstraf - hvad går det ud på

Wall Street journal skriver, at de kinesiske myndigheder blandt andet har blokeret ordet ’dobbeltgænger’ på Kinas største søgemaskine, Baidu, i et forsøg på at stoppe spekulationerne.

Interaktivt: Brug slideren herunder og vurder selv om der er tale om en dobbeltgænger







Betalt for at tage straffen
Fænomenet med at sende en dobbeltgænger i retten er ikke ukendt i Kina, hvor velhavende kinesere længe har kunnet betale fattige kinesere for tage straffen.

Gu Kailai blev idømt en betinget dødsstraf, hvilket betyder, at hun - eller hendes dobbeltgænger - formentlig skal tilbringe resten af livet bag tremmer.

Bo Xilai, der er suspenderet fra posten som leder af kommunistpartiet i byen Chongqing, har ikke været set siden april.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik