Flertal vil sikre uafhængig kontrol af PET

Et politisk flertal mener, at fremtidens medlemmer af et uafhængigt PET-tilsyn skal udpeges af Folketinget

Et flertal i Folketinget vil sikre, at fremtidens tilsyn med Politiets Efterretnings­tjeneste (PET) bliver uafhængigt. Derfor skal medlemmerne af det kommende tilsyn udpeges direkte af Folketinget, lyder det fra Venstre og Enhedslisten ifølge Berlingske.

- Vi ønsker større uafhængighed med kontrollen af PET, og derfor er vi parate til at lave et nybrud, så Folketinget kommer ind over udpegningen ligesom i Storbritannien og Norge, lyder det fra Venstres retsordfører Karsten Lauritzen til Berlingske.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper er enig:

- PET er måske den myndighed i Danmark, som kan foretage de mest vidtrækkende indgreb over for borgerne, og så er et helt uafhængigt tilsyn nødvendigt, siger hun til Berlingske.

I dag bliver PET kontrolleret af det såkaldte Wamberg-udvalg, der er udpeget af justitsministeren. Men fordi Justitsministeriet også er chefmyndighed for PET er tilsynet ikke uafhængigt, lyder kritikken.

Forslaget bliver bakket op af De Radikale, SF og Liberal Alliance. Dansk Folkeparti er derimod ikke begejstret for forslaget:

- Vi vil gerne styrke den parlamentariske kontrol med PET, men man skal passe på, at det ikke bliver overkill, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup til Berlingske.

Socialdemokraterne forholder sig afventende.

Justitsministeriets embedsmænd er allerede ved at skrive et lovudkast om en ny kontrol med PET. De arbejder videre på en betænkning fra et udvalg, hvis medlemmer ikke kunne blive enige om det nye PET-tilsyns magt.

Et stort mindretal i udvalget mener, at tilsynet direkte skal kunne give påbud og forbud til PET. For at være effektivt bør tilsynet være uafhængigt.

PET beskæftiger sig blandt andet med borgernes politiske aktiviteter. Derfor er der i princippet risiko for, at en regering misbruger PET "til at ramme regeringens politiske modstandere," lyder argumentet for et stærkt tilsyn.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Vittus Qujaukitsoq: Jeg forlader Naalakkersuisut
Halibut: Fiskeindustrien lider under kvalificeret arbejdskraft
Vikingernes vin var måske lokalt dyrket
Brugbar elektronik for millioner smides ud
Macron og Le Pen skal kæmpe om præsidentpost
Se billeder: Franskmænd vandt sneskulpturfestival
sermitsiaq.ag