Persondata politik

Engells brevkasse

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA

  • (Foto: Kristian Linnemann)
(Foto: Kristian Linnemann)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Perfekt spin
Tak for en god brevkasse. Mandag 26. juni bliver Sass Larsen 'frikendt', og skylden for fejlen tages af noget administration.

Er jeg den eneste, der kan huske en artikel i Ekstra Bladet fra 3. september 2011 -få uger før Thorning vandt valget, og Sass Larsen ikke blev minister -om, at Helle vrager Sass. 'Den helt ukendte Bjarne Corydon vipper Henrik Sass Larsen af pinden som ny økonomisk superminister i rød regering.' Det vil sige, at udfaldet af Sass Larsens sag på rygtebasis var kendt, længe før den egentlig startede! Men det har man ikke hørt mere om, efter at Sass ikke blev sikkerhedsgodkendt af PET.

Oven i det så er det jo perfekt 'spin' at frigive 'nyheder' i sådan en sag, en mandag efter at der er indgået en blå skattereform, som har givet meget kritik fra de 'røde' til regeringen -det dæmper jo kritikken af regeringen i medierne, fordi der også skal være plads til Sass-Larsen sagen i medierne.
M.v.h.
Claus Johannsen, Odense

Kære Claus
Jeg har nøjagtig samme fornemmelse som du -at der gemmer sig nogle sandheder i Sass-sagen, som ikke er kommet frem. På mig virker det underligt, at det først er få timer, inden en ny regering udnævnes, at Thorning bliver orienteret om, at Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes som finansminister.

Historierne om hans forbindelse til Suzuki-Torben og de andre profiler i Køge havde jo på det tidspunkt været omtalt længe i medierne, og intet var sket. Det virker ikke sandsynligt, at en kommende statsminister intet har fået at vide på forhånd -og hvis det er korrekt, hvorfor tog hun så ikke sagen op med Sass længe forinden? Det får vi formentlig aldrig opklaret, fordi det ikke var en del af den undersøgelse, ombudsmanden foretog.

Med hensyn til offentliggørelsen tager du fejl. Det er ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der afgør, hvornår hans beretning kommer frem -det har regeringen og Sass ikke haft nogen indflydelse på.

Så her har der ikke været 'spin'.
Venlig hilsen
Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Johannes krav
Som jeg har forstået den nye skatteaftale, ændres beregningsmetoden til reguleringen af de af Enhedslisten meget omtalte overførselsindkomster først fra 2016, og det vil vel sige, at der i 2013 ikke bliver nedskæringer i forhold til de nugældende takster og beregningsmetoder.

Når Enhedslister kræver 'krone til krone'-kompensation for reformens ændrede beregningsmetode, kan en eller anden form for kompensation reelt set vel først blive aktuel fra og med 2016, og for mig at se holder partiets argument med allerede at stemme imod finansloven for 2013 derved ikke helt, eller er det mig, der har misforstået noget?
M.v.h. Svend Erik Hansen, Hjørring

Kære Svend Erik
Du skal ikke tage Johanne Schmidts krav om 'krone til krone' alt for bogstaveligt. Hun er rasende over, regeringen har indgået skatteaftalen med de borgerlige og forlanger *kompensation', hvis partiet skal stemme for næste års finanslov.

Den kompensation er ikke udregnet 'krone til krone' -den beregning kan ingen foretage -men er mere et symbolsk udtryk for, at indrømmelserne fra regeringen skal være meget store og omfatte de grupper, som berøres af den forringede regulering af overførsler.
Venlig hilsen
Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Tilfreds med Saa' spark
Margrethe Vestager sagde, at hun var godt tilfreds med, at Sass blev smidt ned på bagerste række. Det var derfor, Sass ikke blev godkendt som minister, tror jeg.
Venlig hilsen
Per Thomsen, Ballerup

Hej Per
Jeg er sikker på, at Margrethe Vestager ikke har haft nogen indflydelse på PET's vurdering af Sass' sikkerhedsgodkendelse. Hun var som andre overrasket, da hans kandidatur til finansministerposten blev droppet. Men de radikale var ikke utilfredse med at få Corydon i stedet for Sass, som de havde et anstrengt forhold til -for nu at sige det pænt -i årene op til regeringsskiftet. Men det har intet med ministerudnævnelser og sikkerhedsgodkendelse at gøre.

Du ser spøgelser.
Venlig hilsen
Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Hvad skete der med Dyrby?
Jeg har i nogen tid undret mig over, hvorfor John Dyrby ikke blev forsvarsminister i den nye, trætte regering. Han var trods alt forsvarsordfører og førte sig voldsomt frem, men er nu helt uden for indflydelse, som jeg ser det. Der må være en årsag, som du måske kender.

Ellers tak for rigtig gode svar i din brevkasse.
M.v.h.
Jørgen Sørensen

Kære Jørgen
Jeg kender ikke den præcise grund til, at John Dyrby ikke blev forsvarsminister -formentlig fordi den skatteministerpost, der var tiltænkt Nick Hækkerup, gik til SF, og da Helle ville have Hækkerup med i regeringen, fik han forsvarsministerposten, hvorfor der ikke var plads til Dyrby.

Ministerkabaler er tit svære at få på plads, og fordi man har været ordfører for et område, giver det ingen garanti for, at der venter en ministerpost. Dyrby er i øvrigt i dag sin gruppes finansordfører.
Venlig hilsen
Hans

Send dit spørgsmål eller dine kommentarer til engell@eb.dk Vi kan desværre ikke love, at alle for svar, men hver uges vælges 5-6 interessante spørgsmål ud, som Hans Engell svarer på i EKSTRA

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik