Persondata politik

Engells brevkasse

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA

  • (Foto: Claus Bjørn Larsen)
(Foto: Claus Bjørn Larsen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Arbejd, arbejd
Skal sammenbruddet i trepartsforhandlingerne ikke ses som en forlængelse af de 12 minutter (øget arbejdstid)? Det var før valget ikke en sællert, men fagbevægelsen og dens bagland accepterede det for at bevare efterlønnen og med garantien for, at man ikke kom til at betale to gange.

Derfor var det vel forventeligt, at fagbevægelsens bagland ikke ville med til at gennemføre noget, der for det første ikke var en sællert før valget, og for det andet var et løftebrud til det samme bagland.

Hvis du er enig i det -hvorfor kunne Helle ikke se det? -hvorfor bragte hun fagbevægelsen i denne situation? Hvorfor skulle udtrykket 'arbejdstid' absolut med? Hvorfor ikke nøjes med ordet 'arbejdsudbud' i kommissoriet? Mv.h. Helge Albertsen

Kære Helge
Jeg er fuldstændig enig med dig -jeg forstår heller ikke, at LO- og S-ledelserne ikke forudså problemerne. Men jeg tror, svaret er enkelt: Fagbevægelsens topfolk havde ikke tilstrækkelig fornemmelse for, hvad der rørte sig blandt medlemmerne, og politikerne lovede mere, end de kunne holde. Nok havde både Børsting og Thorning sagt, at fagbevægelsen ikke ville/skulle 'betale to gange' (dvs. både blive skåret på efterlønnen og arbejde længere tid), men de regnede begge med, at det kunne man alligevel -betale både tre og fire gange. Men medlemmerne sagde nej -og den reaktion kom bag på dem.

Jeg er ret sikker på, at hvis der på et tidspunkt bliver foretaget en grundig historisk gennemgang af hele forløbet, vil det stå klart, at alle (LO og S-ledelser) talte forbi hinanden. Alle troede, at de andre kunne levere mere, end de kunne. Og alle gav løfter, som viste sig at være dækningsløse. Så måtte det gå galt.
Venlig hilsen,
Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

400.000 mia. ude at svømme
Er det rigtigt, at Danmark har 400.000 milliarder ude at svømme? Det skulle være skat, der skulle hente dem hjem?
Med venlig hilsen,
Erik Pultz

Kære Erik
Der er for mange nuller i dit tal. Den 30. september sidste år skyldte almindelige borgere og virksomheder 57,2 milliarder til fælleskassen. Men der er tale om en pæn stigning, og derfor besluttede skatteminister Thor Möger Pedersen at sætte tommelskruerne på danskere med skattegæld.

På personområdet har Skat taget nye regler om særlig lønindeholdelse hos skyldnere med ubetalte p-afgifter, DSB-bøder og tv-licens i brug. Ca. 90.000 skyldnere er omfattet af særlig lønindeholdelse inden årets udgang, oplyste ministeren.

Det giver faktisk en milliard kroner i kassen at hente pengene direkte fra skatteskyldnernes lønseddel. Aldrig før har så mange personer haft lønindeholdelse. Samtidig er Skat begyndt at jagte virksomhedsrestancer ved at opsøge virksomhederne direkte på hjemadressen. 40 af de 57 milliarder er svære at kradse ind, fordi det er virksomheder, der er gået konkurs eller skyldnere, der har fået henstand.
Venlig hilsen,
Hans

Hvad vil du spørge Hans Engell om? Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Skandaleministeren
Har set i medierne, at den tidligere forsvarsminister Søren Gade er blevet direktør for Landbrugsrådet. Hvordan kan det lade sig gøre, når han stadig er involveret i den ene skandalesag efter den anden fra sin tid som forsvarsminister. Søren Gade skal møde i retten, fordi han har misinformeret Folketinget, så hvordan kan landbruget, der allerede har mange problemer, bruge en sådan mand til at være direktør og deres ansigt udadtil. Der er da ingen, som vil tro på, hvad han siger. Kan du forklare mig det?
Venlig hilsen,
Irene N.P. Hansen, Helsingør

Kære Irene Hansen
Landbrug & Fødevarer (som Landbrugsrådet hedder i dag) er en privat organisation, der kan ansætte, hvem de vil som direktør. Det er ikke noget regering eller Folketing kan blande sig i. Og der er ingen tvivl om, at landbruget er ekstremt presset og har brug for synlighed og fornyelse. Det er den proces, Gade skal lede. Som du skriver, har dansk landbrug i disse år store problemer bl.a. med økonomien. Landbrugets image i befolkningen er helt i bund bl.a. på grund af de miljømæssige problemer, dyrevelfærd, gyllespredning og forurening af vandløb. Så landbruget har brug for en frontfigur, der kan trænge igennem i medierne og ikke mindst hos politikerne. Der er stort set ingen erhverv, der har færre venner på Christiansborg end landbruget. Landbruget har selvfølgelig vurderet, om Gades baggrund som minister var en fordel ellert ulempe -og satset på det første. Søren Gade er landskendt, har tidligere vist sin styrke i medierne, og vi må gå ud fra, at landbrugets top ikke har vurderet de løbende sager omkring forsvaret som en belastning for ham. I øvrigt skal Gade ikke 'i retten', men vidne i den undersøgelseskommission, regeringen har nedsat. Han er hverken sigtet eller tiltalt for noget. Gade har tidligere i målinger været vurderet som landets mest populære politiker, og det er den effekt, landbruget nu håber at kunne udnytte.
Venlig hilsen,
Hans

Send dit spørgsmål eller dine kommentarer til engell@eb.dk Vi kan desværre ikke love, at alle for svar, men hver uges vælges 5-6 interessante spørgsmål ud, som Hans Engell svarer på i EKSTRA

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik