Politik

Obama snydt af CNN-brøler

I knap et minut troede præsident Obama, at hans politiske svendestykke var blevet underkendt af USA's højesteret

  • Obama blev fejlinformeret af CNN og FOX News, da han fulgte afgørelsen om sundhedsreformen på tv. (Foto: AP)
Obama blev fejlinformeret af CNN og FOX News, da han fulgte afgørelsen om sundhedsreformen på tv. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Præsident Barack Obama troede i en kort overgang, at han havde tabt slaget om sundhedsreformen, da tv-stationerne CNN og Fox fejlagtigt rapporterede, at lovpakken var blevet erklæret forfatningsstridig af USA's højesteret.

I knap et minut kiggede en skuffet Obama på de fire tv-skærme uden for Det Ovale Kontor for at få flere detaljer, inden en rådgiver med begge tommelfingre i vejret signalerede, at rygterne om sundhedsreformens død var stærkt overdrevne. CNN og Fox News var helt galt på den.

– Reformen er blevet godkendt, jublede rådgiveren Kathryn Ruemmler.

Obama var i et øjeblik forvirret over de modstridende beskeder, inden han helt fornuftigt valgte at tro på sin rådgiver frem for tv-stationerne, der ikke havde haft tid til at nærlæse rettens afgørelse. Han omfavnede derefter Ruemmler og stabschef Jack Lew, fortæller en embedsmand i Det Hvide Hus til Politico.

Tema i valgkampen
Obama, der med afgørelsen har vundet en stor politisk sejr forud for præsidentvalget i november, gik senere på tv og fortalte, at afgørelsen var en sejr for hele befolkningen.

– Deres tilværelse er blevet mere tryg som følge af denne lov og højesterettens beslutning om at lade den stå ved magt, sagde Obama.

– Vi vil fortsætte med at implementere lovpakken, og vi vil arbejde sammen om at forbedre den, hvor vi kan, sagde han om den omstridte reform, der giver stort set alle amerikanere adgang til sygeforsikring.

Sundhedsreformen - også kaldet Obamacare - kommer nu formentlig til at spille en central rolle i valgkampen. Obamas modstander, republikaneren Mitt Romney, har lovet, at han vil skrotte sundhedsreformen som det første, hvis han bliver valgt.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan K. Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk