Politik

Ups: CNN og Fox begår kæmpe brøler

Amerikanske tv-stationer fik afgørelsen om Obamas sundhedsreform galt i halsen

  • CNN rapporterede, at Obama havde tabt slaget i højesteret, men det var ikke korrekt. (Foto: AP)
CNN rapporterede, at Obama havde tabt slaget i højesteret, men det var ikke korrekt. (Foto: AP)

Tv-stationerne CNN og Fox var lidt for hurtige på aftrækkeren, da USA's højesteret torsdag blåstemplede præsident Barack Obamas sundhedsreform i en historisk afgørelse.

CNN’s korrespondent foran højesteretsbygningen i Washington, Kate Bolduan, rapporterede i første omgang, at en central regel i sundhedsreformen var blevet underkendt af de ni dommere.

– Wow, det er et dramatisk øjeblik, udbrød studieværten Wolf Blitzer, mens teksten ’Højesteret dræber det individuelle mandat’ rullede over skærmen.

Samme fejlagtige konklusion nåede Fox News frem til, da studieværten meddelte, at domstolen ’har erklæret sundhedsreformen forfatningsstridig’.

Inden tv-stationerne fik nærlæst kendelsen og korrigeret fejlen - sundhedsreformen blev godkendt med stemmerne 5-4 - nåede flere republikanere at fejre ’sejren’ på Twitter. Men få minutter senere bragte tv-stationerne en rettelse.

– Hele loven er blevet godkendt, lød det fra CNN’s Kate Bolduan og Blitzer udbrød:

– Det er en kæmpe, kæmpe sejr for Obama.

Læs også

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
MIO udgiver børnebog
Lars Løkke besøger Donald Trump
IA'er til Nivi Olsen: Du lyver
Populært svensk prinsepar venter barn nummer to
S-kandidat: Der er allerede et Iværksætterhus i Nuuk
Kuupik Kleist er ny brancheudvalgsformand i GE
sermitsiaq.ag