Egyptisk broderskab: Vores kandidat sejrer

Et flertal af de egyptiske vælgere har peget på Det Muslimske Broderskabs præsidentkandidat, lyder det

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det Muslimske Broderskab i Egypten hævder mandag, at deres kandidat til præsidentposten, Mohammed Mursi, har vundet anden runde af præsidentvalget i Egypten.

- Doktor Mohammed Mursi er den første egyptiske præsident, som er valgt af folket, skriver broderskabet på Twitter ifølge AFP.

Dermed ser han ud til at besejre modkandidaten Ahmed Shafiq, der var premierminister under den tidligere leder Hosni Mubarak.

Mohammed Mursi fortæller selv, at han vil bygge "en moderne, demokratisk stat for alle egyptere - både muslimer og kristne", ifølge AFP.

Tidligere natten til mandag meldte broderskabet ud, at deres kandidat førte med i alt 52 procent af stemmerne, efter at der var talt stemmer op fra 82 procent af valgstederne.

Ifølge broderskabet havde Mohammed Mursi fået 10,5 millioner af de i alt 20 millioner stemmer, der indtil videre var talt op.

Ahmed Shafiq havde fået 48 procent af stemmerne - svarende til 9,5 millioner stemmer. Ahmed Shafiqs kampagnestab anerkender dog ikke Mursis påståede sejr.

Der er i alt 50 millioner stemmeberettigede, men ved første valgrunde i maj mødte kun 46 procent frem - og valgdeltagelsen skal have været endnu lavere ved weekendens valg.

Valgstederne lukkede søndag aften klokken 22 dansk tid, og vælgerne skulle pege på en afløser for Hosni Mubarak, der blev væltet fra præsidentposten efter et folkeligt oprør i februar i fjor efter 30 år ved magten.

Valget er blevet afholdt midt i en bitter strid mellem militærrådet og Det Muslimske Broderskab, efter at rådet har opløst parlamentet. Det skete torsdag i forlængelse af, at landets forfatningsdomstol erklærede parlamentsvalget i vinter for ugyldigt.

Det Muslimske Broderskab nægter at anerkende opløsningen, og broderskabet kræver i stedet en folkeafstemning om beslutningen.

Der er usikkerhed om, hvornår det officielle resultat af præsidentvalget ligger klart. Ifølge oplysninger fra den centrale valgkommission kommer det endelige resultatet onsdag eller torsdag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik