Ditte Okman stopper efter Facebook-sag

Ditte Okman stopper som Venstres pressemedarbejder, oplyser Venstre til TV2. Det sker efter en sag om kommentarer på hendes Facebook-profil

Niels Brinch blev svinet til af Ditte Okman kort efter, han havde fået tæsk. (Foto: Kenneth Meyer)
Niels Brinch blev svinet til af Ditte Okman kort efter, han havde fået tæsk. (Foto: Kenneth Meyer)

Ditte Okmans karriere hos partiet Venstre er slut.

Kommunikationskonsulenten har ifølge TV2 sagt sin stilling hos partiet op, efter Facebook-skandalen, som er blevet en politisk varm kartoffel for partiet.

- Ditte har valgt at forlade sin stilling i Venstre for ikke at ligge partiet eller andre til last - og derfor har vi indgået en frivillig aftrædelsesaftale med Ditte, siger Søs Marie Serup til TV 2 Nyhederne.

Skandalen omkring Ditte Okman opstod, da journalist MIchael Jeppesen på sin blog på politiken.dk, afslørede, at hun har svinet en række personer til på sin Facebook-profil.

Fucked up medicineret psykisk syg
Det er blandt andet gået ud over en kiosk-ansat på Christiansborg, samt tv-værten Niels Brinch, som hun hånede, efter at han havde fået tæsk.

Om den kiosk-ansatte skrev hun:

- Der står en fucked up medicineret psykisk syg (...) og helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv.

Det var skrevet måneder før Jeppesens afsløring, men alligevel forsøgte Okman og Venstre at lægge låg på sagen, ved at sige undskyld til personen, og give hende blomster.

Fik hjælp fra DR-vært
Den populære DR-vært Mette Walsted Vestergaard bakkede Okman op, og bad på kontroversiel vis TV2 og Jyllands-Posten om at holde sig væk med ordene:

- I filmer hende ikke. Man slår ikke på folk, som ligger ned. Det gør I bare ikke.

Mange ville ellers mene, at det var det, Okman selv havde gjort, da hun hængte navngivne personer ud på Facebook.

Senere afslørede Jeppesen på sin blog, at Ditte Okman også har svinet TV2-værten Niels Brinch til på Facebook.

Havde også råbt stikkersvin
Kort tid efter, han havde fået tæsk under en bytur, skrev hun ifølge Jeppesen:

- (Ditte Okman) havde også smasket Niels Brinch en på krydderen, hvis han ikke ville forlade min fest, og jeg havde også råbt stikkersvin, hvis han truede mig med at ringe til sine politivenner, fordi han ikke måtte blive.

Den afsløring undrede Brinch, og fik hans TV2-kollega Jes Dorph-Petersen helt op i det røde felt.

Venstre har efterfølgende undskyldt overfor Niels Brinch.

1 af 2 Ditte Okman. (Foto: All Over Press)
2 af 2 Niels Brinch blev svinet til af Ditte Okman kort efter, han havde fået tæsk. (Foto: Kenneth Meyer)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen