- Ahmadinejad har jødiske rødder

Irans Israel-kritiske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, har jødiske rødder, har den britiske avis The Daily Telegraph fundet frem til

Eksperter, The Daily Telegraph har talt med, siger, at Ahmadinejads voldsomme verbale angreb på Israel kan være et forsøg på at dække over egen baggrund. (Foto: AP)
Eksperter, The Daily Telegraph har talt med, siger, at Ahmadinejads voldsomme verbale angreb på Israel kan være et forsøg på at dække over egen baggrund. (Foto: AP)

Ved at nærlæse den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejads identitetspapirer, har den britiske avis The Daily Telegraph fundet ud af, at han og hans familie har jødiske rødder. Det skriver avisen lørdag.

Sammenhængen fremgår af præsidentens identitetskort, som han viste frem under valgkampen i 2008. Ved at forstørre identitetskortet kan det ses, at Ahmadinejad tidligere har heddet Sabourjian, der er et jødisk navn, som betyder "tøjvæver".

Sabourjian er endda på det iranske indenrigsministeriums liste over navne, som er reserveret iranske jøder. Navnet stammer ifølge den britiske avis fra byen Aradan, hvor Ahmadinejad kommer fra.

Navneskiftet skal være sket, da præsidentens familie konverterede til islam tilbage i 1940'erne.

Ahmadinejad har ved adskillige lejligheder fremsat voldsomme udfald og kritik mod Israel, og han har offentligt benægtet holocaust og sagt, at udryddelsen af seks millioner jøder er en "myte".

Eksperter, The Daily Telegraph har talt med, siger, at Ahmadinejads voldsomme verbale angreb på Israel kan være et forsøg på at dække over egen baggrund.

- Enhver familie, der konverterer til en anden religion, prøver at påtage sig en ny identitet ved at fordømme den tidligere tro, siger Ali Nourizadeh ved Center for Arabiske og Iranske Studier.

En ekspert på iranske jøder, der er bosiddende i London, siger, at endelsen 'jian' specifikt viser, at Ahmadinejads familie aktivt praktiserede deres jødiske tro.

- Han har ændret sit navn, eller hans familie har, af religiøse årsager. Sabourjian er et kendt jødisk navn i Iran, siger den iranskfødte jøde i London.

Ahmadinejad har ikke nægtet, at hans familie har byttet navn. Men han har ikke fortalt, hvad navnet var ændret fra eller hvorfor, skriver avisen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen