Politik

Svag og skrøbelig Bush indlagt

Den 88-årige ekspræsident George H.W. Bush har problemer med helbredet

  • George H.W. Bush var præsident i årene 1989-1993. Her ses han med den tidligere førstedame Barbara Bush. (Foto: AP)
George H.W. Bush var præsident i årene 1989-1993. Her ses han med den tidligere førstedame Barbara Bush. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

USA's tidligere præsident George H.W. Bush er blevet indlagt på et hospital i Texas, hvor han behandles for bronkitis. Det oplyser Metodist-hospitalet i Houston til amerikanske medier.

Den 88-årige ekspræsident, der ifølge kilder er ’svag og skrøbelig’, har de seneste uger været inde og ude af hospitalet. Hans tilstand er dog ikke livstruende, oplyser en talsmand for Bush-familien til Houston Chronicle.

- Hans problemer er en kronisk hoste, som han ikke kan slippe af med, siger Jean Becker og tilføjer, at der har været bekymring for, at hosten var ved at udvikle sig til en lungebetændelse.

Det er dog ikke sket, og det ventes, at Bush kan udskrives i løbet af de næste tre døgn.

CIA-chef og krigshelt
Bush, som var vicepræsident i otte år under præsident Ronald Reagan, var præsident i årene 1989-1993. Han tabte valget i 1992 til demokraten Bill Clinton.

Forinden var han blandt andet øverste chef for efterretningstjenesten CIA, kongresmand og kamppilot under Anden Verdenskrig.

Hans søn, George W. Bush, var præsident i USA fra 2001 til 2009, mens hans anden søn, den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, omtales som en mulig republikansk præsidentkandidat i 2016.

Ramt af parkinson-syge
Bush senior har de seneste år haft forskellige helbredsproblemer. I februar blev han diagnosticeret med rystesygen Parkinson fra taljen og ned, hvilket betyder, at han nu må bruge kørestol.

I 2007 blev han indlagt på et hospital i Californien, efter at han blev svimmel og utilpas under et slag golf på en varm sommerdag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik