Persondata politik

Obama tog sidste stik hjem i Florida

Præsident Obama erklæres vinder af valget i Florida. Det giver ham 332 valgmandsstemmer mod 206 til Romney.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Fire dage efter det amerikanske præsidentvalg står det klart, at præsident Barack Obama vandt over den republikanske udfordrer, Mitt Romney, i svingstaten Florida.

Lørdag ved 19-tiden dansk tid var næsten 100 procent af stemmerne talt op og indberettet til delstatens myndigheder, skriver nyhedsbureauet AP ifølge The Miami Herald.

Der menes kun at være nogle få håndfulde stemmer fra udstationerede soldater og amerikanere bosat i udlandet, som endnu ikke er talt op. Det kan ske indtil på fredag.

Obama har fået 50,01 procent af stemmerne mod 49,13 til Romney, rapporterer tv-stationen CNN, der også udråber Obama som vinder.

74.000 stemmer skiller de to kandidater ad. Det er lige over en halv procent af stemmerne.

Hvis det havde været under den halve procent, ville det automatisk have betydet, at stemmerne skulle tælles op igen, medmindre Romney havde afstået fra at benytte denne ret.

Der var 29 valgmandsstemmer på spil i solskinsstaten, men uanset udfaldet kunne det ikke rokke ved, at Obama er genvalgt og får fire år mere i Det Hvide Hus.

Med stemmerne fra Florida er Obama oppe på at have 332 valgmandsstemmer mod 206 til Mitt Romney.

Det er et godt stykke over de 270 valgmandsstemmer der kræves for at vinde præsidentvalget.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik