Persondata politik

Beijing blomstrer før Kinas magtskifte

Der er ikke sat dato på den kongres, hvor det kinesiske kommunistparti skifter leder - men blomsterne i Beijing er ved at være på plads og byder velkommen

  • En borger i Beijing lufter pudlerne foran et af de blomster'skilte', hvor der bydes velkommen til den 18. nationale partikongres. (Foto: AP)
« Forrige
En borger i Beijing lufter pudlerne foran et af de blomster'skilte', hvor der bydes velkommen til den 18. nationale partikongres. (Foto: AP)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Måske er der kun ganske få uger tilbage - så indledes lederskiftet i verdens anden supermagt.

Man ved det ikke bestemt. Der er ikke sat dato på den kongres i Kinas kommunistparti, hvor partiformand og præsident Hu Jintao ventes afløst som formand af Xi Jinping. Alene hedder det, at det vil ske 'i anden halvdel af 2012'.

Første håndgribelige tegn
Men det har længe været ventet, at skiftet vil ske på en kongres i midten af oktober, og nu - omsider - er der dukket håndgribelige tegn på en forestående kongres op i hovedstaden Beijing:

På nogle af de mure, hvor officielle bedskaber til kineserne præsenteres i form af kunstfærdige blomsterdekorationer, kan man nu læse et 'velkommen til den 18. nationale kommunistiske partikongres'.

Officiel information mangler
Og dermed kan man, mener de iagttagere, som læser kinesisk politik i blomstrende besked'er og hotelbookinger i mangel af officiel information, tolke, at kongressen ikke, som det har været gættet på, er udsat, men derimod så nært forestående, at blomsterne kan holde, til den er forbi.

Kongressen bliver første skridt på vejen til ny ledelse af supermagten i øst. Først går Hu Jintao som formand, til næste forår afløses han som præsident. Sammen med ham skifter Kina også ud i den øvrige topledelse i det enevældige kommunistparti og dermed i regeringen. Den nuværende premierminister Wen Jiabao går også af, og dermed er den ti-årige Hu-Wen-æra slut.

Det er helt efter bogen, at Kina skifter ud efter ti år. Men altid ventet med spænding. Og spændingen p.t. er ikke mindre end ellers, fordi Kina i Hu-Wen-perioden er vokset økonomisk og politisk ind i denne klodes absolutte elite.

Afbud til Hillary Clinton
Der har, så sent som i denne måned, været seriøse spekulationer om, hvorvidt planerne om Xi Jinping som kommende overhoved for Kinas mere end 1,3 milliarder indbyggere ville holde. Han var helt borte fra offentligheden - aflyste et møde med USA's udenrigsminister Hillary Clinton og var ikke tilgængelig for den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt under hendes nylige besøg.
Læs:

Se også: Kinas kommende leder svigter Thorning
Læs:Se også: Kinas kronprins tilbage efter mystiske afbud

Men i sidste uge var han igen fremme, mødtes med USA's forsvarsminister Leon Panetta og udtalte sig i forbindelse med den alvorlige verserende konflikt med nabolandet Japan om herredømmet over Diaoyu-øerne i Det Sydkinesiske Hav. Hans fravær har, siges det, haft baggrund i en lille skade, som han pådrog sig under svømning.

I kabalen om Xis lederskab indgår, at vicepremierminister Li Keqiang overtager premierministerposten fra Wen Jiabao.

Kommende stjerne faldt
Men også den øvrige ni mand store 'stående komité' i partiets politbureau skal forynges. Det var her, den nu faldne, karismatiske Bo Xilai havde ambitioner om at fortsætte sin politiske stjernekarriere - en karriere, som stoppede brat i april i år undervejs i Kinas største politiske skandale i mange, mange år.
Læs:

Se også: Kinas fornyelse formørkes af giftmordet

Bo Xilai venter stadig på, at hans skæbne afgøres, efter at hans kone er betinget dødsdømt for mord på familiens tidligere gode ven, briten Neil Heywood, og flere andre er idømt fængselsstraffe i forbindelse med sagen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik