Persondata politik

Paranoid giftmorder eller syndebuk?

For nogle er den faldne kinesiske toppolitiker Bo Xilais drabsdømte kone, advokaten Gu Kailai, en forfulgt uskyldighed og for andre en halvt vanvittig Lady Macbeth

  • Den britiske forretningsmand Neil Heywood (t.v.) var i en årrække tæt på det kinesiske powerpar, politikeren Bo Xilai og advokaten Gu Kailai. Nu er Gu idømt betinget dødsstraf for giftmord på briten. (Foto: AP. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
« Forrige
Den britiske forretningsmand Neil Heywood (t.v.) var i en årrække tæt på det kinesiske powerpar, politikeren Bo Xilai og advokaten Gu Kailai. Nu er Gu idømt betinget dødsstraf for giftmord på briten. (Foto: AP. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Er der tale om en paranoid morder eller en forfulgt uskyldighed, som er blevet gjort til syndebuk i et politisk spil?

Den 53-årige Gu Kailai, der spiller den centrale rolle i Kinas mest eksplosive politiske kriminalsag i en generation, forbliver en gåde for omverdenen.
Læs:

Se også: Skandalerne om Bo Xilai og Neil Heywood

En domstol i den centrale by Hefei har mandag idømt den afsatte toppolitiker Bo Xilais kone betinget dødsstraf, efter at hun har tilstået at have dræbt den britiske forretningsmand Neil Heywood, en tidligere ven af familien.

Sagen betød en brat afslutning for Bo Xilais politiske karriere.
Læs:

Se også: Mystisk spion-dødsfald i Kinas magtkamp

Som lokal partileder i storbyen Chongqing var han ellers på vej mod den absolutte top i kinesisk politik med udbredt støtte til hans populistiske ledelsesstil og solid støtte fra den maoistiske venstrefløj i det regerende kommunistparti.

Mange af Bos tilhængere mener, at hans hustru er blevet gjort til syndebuk i et opgør om magten med grupper i Beijing. De siger, at der under retssagen mod Gu kun blev fremlagt forvirrende og uklart bevismateriale, og at Gu har følt sig tvunget til at tilstå for at undgå en ubetinget dødsstraf. Hun vil heller ikke appellere.
Læs:

Se også: Bo Xilais kone idømt betinget dødsstraf

Men for mange andre er Gu Kinas Lady Macbeth - en kynisk og måske halvvejs vanvittig kvinde, som troede, at hun kunne slippe af sted med at begå drab.

Inden drabssagen tidlige i år ryddede forsiderne, blev Gu anset for at være en intelligent og glamourøs karriereadvokat i elegant tøj. Hun skulle med Heywoods hjælp have fået sin søn ind på den eksklusive britiske kostskole Harrow og senere ind på Oxford.
Læs:

Se også: Falden Kinaboss' familie vader i penge

Da en forretningsaftale mellem dem gik skævt, og Heywood fremsatte trusler om at skade sønnen, skulle hun have forgiftet den britiske erhvervsmand under et møde på et hotel.

En kilde tæt på retssagen siger, at Gu er overbevist om, at hendes mands politiske rivaler vil dræbe ham og sønnen.
Læs:

Se også: Power-parrets søn vil ikke hjem til Kina

Familien var usædvanlig, fordi den hele tiden førte sig frem i rampelyset, og Gu var med sit hår og moderigtige tøj en klar kontrast til de fleste andre kinesiske lederes koner.
Læs:

Se også: Bo Xilais fald: Lod Kinas præsident aflytte

Mange medlemmer af Kinas elite lever med konstant konkurrence og paranoia på grund af stadige efterforskninger af korruptionsanklager, telefonaflytninger og politisk motiverede personangreb.

Sådan har skandalen om kinesisk toppolitik og en britisk forretningsmands død udviklet sig:

August 2011: Kinas præsident, Hu Jintao, taler i telefon med en embedsmand fra korruptionsbekæmpelsen, som befinder sig i den kæmpestore byprovins Chongqing. Specialudstyr afslører, at lokale embedsmænd i Chongqing aflytter præsidenten.
15. november 2011: Forretningsmanden Neil Heywood bliver fundet død på et hotelværelse i Chongqing.
17. november 2011: Den britiske viceudenrigsminister Jeremy Browne får under massiv kinesisk medieopmærksomhed to kinesiske kæmpepandaer overdraget af den politiske superstjerne, partichef for Chongqing og Heywoods nære bekendt Bo Xilai.
18. januar 2012: Det britiske udenrigsministerium orienteres første gang om, at der kan være noget mystisk ved Neil Heywoods død.
6. februar 2012: Bo Xilais næstkommanderende og politichef, Wang Lijun, henvender sig til USA's konsulat i Chengdu. Han fortæller amerikanerne, at Bo Xilai er involveret i korruption, og at Bos kone, Gu Kailai, er medskyldig i giftmord på Neil Heywood, som tidligere arbejdede tæt sammen med ægteparret, blandt andet om deres søns skolegang og studier i Vesten. Da Wang dagen efter forlader konsulatet, bliver han anholdt og ført til Beijing.
7. februar 2012: Den britiske udenrigsminister William Hague orienteres første gang om, at Neil Heywood angiveligt blev offer for et giftmord i Kina.
8. februar 2012: Det meddeles officielt i Kina, at Wang Lijun er på orlov 'af helbredsgrunde'.
14. marts 2012: Premierminister Wen Jiabao rejser på sit årlige pressemøde åben kritik af Bo Xilais maoistiske tilbøjeligheder som partichef i Chongqing.
15. marts 2012: Bo Xilai fjernes fra sine poster i Chongqing, men beholder formelt pladsen i Kinas kommunistpartis politbureau.
10. april 2012: Bo Xilai smides ud af kommunistpartiets centralkomité og politbureau. Hans kone, advokaten Gu Kailai, efterforskes nu ifølge en officiel meddelelse for meddelagtighed i giftmord på Neil Heywood. Der spekuleres i Kina på, om Heywoods død faktisk var et mord, eller om beskyldninger mod Gu Kailai er en del af en magtkamp, rettet imod Bo Xilai, og lækket til offentligheden af kommunistpartiets ledelse.
17. april 2012: Den britiske premierminister David Cameron rejser sagen om Heywoods død over for sin officielle gæst Li Changchun, som er medlem af Kinas helt centrale magtelite, Politibureauets Stående Komité, og ansvarlig for partiets propaganda.
17. april 2012: Op til mødet med de kinesiske gæster udbeder David Cameron sig en forklaring fra cheferne i den britiske Secret Service og Udenrigsministeriet om, hvorfor regeringen ikke for meget længe siden var blevet orienteret om Heywoods forbindelse med den kontroversielle Bo Xilai.
18. april 2012: Kinas officielle nyhedsbureau oplyser, at Kina garanterer en 'grundig, tilbundsgående undersøgelse' af Neil Heywoods død.
24. april 2012: Bo Guagua, Bo Xilais og Gu Kailiais 24-årige søn, skriver i et indlæg på Harvard Universitys webavis, hvor han beskriver sig selv som mønsterstudent, hvis studier i Vesten er betalt af hans mor og af stipendier. Han kan, skriver han, intet oplyse om sagerne mod hans forældre.
25. maj 2012: Bo Guagua består sin eksamen på Harvard og oplyser, at han har planer om at læse jura i USA.
26. juli 2012: Kinas officielle telegrambureau, Xinhua, oplyser, at Gu Kailai og en ansat i familien, Zhang Xiaojun, er blevet tiltalt for overlagt mord på Neil Heywood. Motivet skal ifølge mynidghederne være, at Gu Kailia frygtede for sønnen Guaguas personlige sikkerhed.
9. august 2012: Gu Kailai kendes skyldig i giftmord på Neil Heywood. Hun tilstår at have forgivet briten, fordi Heywood havde truet hendes søn, Bo Guagua, i forbindelse med et økonomisk mellemværende. Zhang Xiaojun kendes skyldig i medvriken til drabet.
10. august 2012: Fire højtstående politimænd fra Chongqing erkender i retten, at de har forsøgt at dække over Gu Kailai i forbindelse med drabet på Neil Heywood.
20. august 2012: Gu Kailai idømmes betinget dødsstraf, hvilket betyder, at henrettelse ikke eksekveres, hvis hun holder sig fri af kriminalitet i to år. Zhang Xiaojun får ni års fængsel.
24. september 2012: Bo Xilais tidligere nære allierede og politichef, Wang Lijun, idømmes 15 års fængsel, bl.a. for at have dækket over mordet på Neil Heywood.
28. september 2012: Kommunistpartiets politbureau ekskluderer Bo Xilai fra partiet og bebuder retssag imod ham for magtmisbrug, bestikkelse og korruption.

Opdateret 29. september 2012. Kilder: britiske, kinesiske og amerikanske medier, Wikipedia

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik